Lorenzens Leksikon

Præsentation af leksikonet

Dette leksikon er en digitaliseret udgave af Jørgen Lorenzens danskfaglige leksikon med titlen Litteratur, Gad 1983 (1976).

Leksikonets centrale stofområder er generelle litteraturvidenskabelige begreber og problemer, genrer, stil, metrik, litterære perioder og litterære metoder.

Hvert opslag indledes med Lorenzens egen forklaring af et danskfagligt begreb. I forklaringerne indgår derudover ofte citater. Citaterne kan være litterære eksempler og/eller udtalelser af forskere og kritikere, som har formuleret sig om det begreb, som den pågældende artikel behandler.

En del af citaterne fra forskere og litteraturkritikere kan forekomme ret komplicerede og svære at forstå, men det skal du ikke blive irriteret over, for det er Jørgen Lorenzens egne definitioner og forklaringer, der er de centrale, og de er i de fleste tilfælde nemmere at gå til.

Spørg din lærer, hvis der er en definition, en forklaring eller et citat, du ikke lige kan greje.

PS: Visse opslag i leksikonet er let redigeret af antologien.dks redaktør.

Til toppen

Oversigt over definerede begreber

I: Generelle litteraturvidenskabelige begreber og problemer

Analyse/Fortolkning, Diakron, Digter, Fiktion, Forfatter, Form/Indhold, Fortolkning, Genre, Holdning, Illusion, Indhold, Katharsis, Komik, Komposition, Kontekst, Litteratur, Motiv, Originalitet, Periode, Plagiat, Poesi, Sagprosa, Skønlitteratur, Stil, Stof, Struktur, Synkron, Tema, Tendens, Tragedie, Utopi, Vurdering, Æstetik

II: De enkelte genrer

Lyrik: Digt, Elegi, Epigram, Figurdigt, Hymne, Lyrik, Ode, Prosadigt, Rolledigt, Salme, Satire, Skillingsvise, Sonet.
Epik: Alvidende fortæller, Anekdote, Auktoral fortæller, Ballade, Beretning, Beskrivelse, Bruttotid, Dannelsesroman, Detektivroman, Direkte tale, Dækning, Epik, Episke love, Epos, Eventyr, Fabel, Fabliau, Flashback, Folkeeventyr, Folkesagn, Folkevise, Fortæller, Historisk roman, Indre monolog, In medias res, Inquit, Jeg-fortælling, Kapitel, Kollektivroman, Kriminalroman, Ledemotiv, Legende, Myte, Nettotid, Novelle, Panorama/Scene, Parabel, Personal fortæller, Refleksion, Roman, Saga, Sagn, Science-fiction, Short story, Stream of consciousness, Synsvinkel, Udviklingsroman, Utopi.
Drama: Akt, Commedia dell’arte, Deus ex machina, Drama, Dramaturgi, Eksposition, Enheder, Episk teater, Farce, Hørespil, Intrige, Katastrofe, Komedie, Lazzi, Lystspil, Peripeti, Scene, Tragedie, TV-teater, Vaudeville, Verfremdung.
Epik-drama: Bruttotid, Dialog, Fabel, Handling, Helt, Karakter, Konflikt, Kronologi, Monolog, Morale, Narratologi, Nettotid, Simultan, Spænding.
Anden klassifikation: Arbejderlitteratur, Børnebog, Folkedigtning, Klassisk, Kvantitetslitteratur, Læredigtning, Triviallitteratur
På grænsen mellem fiktion og sagprosa: Aforisme, Dokumentarisme, Epistel, Essay, Ordsprog, Retorik

III: Stil

Abstrakt, Allegori, Allitteration, Allusion, Anafor, Anakronisme, Antitese, Apostrofe, Arkaisme, Association, Asyndese, Bagvægt, Besjæling, Billedsprog, Bogstavrim, Denotation, Eksplicit, Ellipse, Emfase, Enderim, Epanastrofe, Epifor, Epizeuxis, Eufemisme, Epitet, Forfatterstil, Forvægt, Genrestil, Genstandshelhed, Gentagelse, Homonym, Hyperbel, Hypotakse, Implicit, Interjektion, Inversion, Ironi, Kancellistil, Klimaks, Konkret, Konnotation, Litot, Lix, Metafor, Metonymi, Nominalstil, Normalsprog, Omkvæd, Paradoks, Parallellisme, Paratakse, Parodi/Travesti, Pars pro toto, Pastiche, Perifrase, Periodestil, Personifikation, Pointe, Polyptoton, Polysyndese, Prosa, Refræn, Retorik, Retorisk spørgsmål, Rim, Sammenligning, Satire, Stil, Stilanalyse, Stilfigur, Stilistik, Suggestiv, Symbol, Synekdoke, Syntaks, Synæstesi, Tautologi, Værkstil, Zeugma.

IV: Metrik

Alexandriner, Alternation, Anapæst, Arie, Blank verse, Cæsur, Daktyl, Enjambement, Frie vers, Gangart, Hexameter, Jambe, Metrik, Metrum, Ottave, Rytme, Skandere, Sonet, Spondæ, Strofe, Trokæ, Vers, Versfod.

V: Litteraturhistorie / idéhistorie

Absurd, Antikken, Ateisme, Barok, Biedermeier, Deisme, Dehumanisering, Determinisme/Indeterminisme, Dokumentarisme, Dualisme/Monisme, Ekspressionisme, Engagement, Freud, Førromantik, Genrebillede, Humanisme, Idealisme, Imagisme, Impressionisme, Klassicisme, Klassisk, Kritisk realisme, Litteraturhistorie, Manifest, Modernisme, Monisme, Naturalisme, Nihilisme, Oplysningstiden, Panteisme, Periode, Poetik, Poetisk realisme, Positivisme, Rationalisme, Realisme, Romantik, Romantisme, Social realisme, Socialistisk realisme, Surrealisme, Symbolisme, Systemdigtning

VI: Litteraturkritiske metoder

Generelt: Anmeldelse, Kommunikation, Kritik, Litteraturhistorie, Positivisme.
Biografisme: Biografisme, Dybdepsykologisk fortolkning.
Komparativ litteraturforskning: Komparativ litteraturforskning.
Nykritik: Autonomi, Nykritik, Nærlæsning, Parafrase, Plan, Spænding.
Strukturalisme: Aktantmodel, Betydningens grundstruktur, Narratologi, Semantik, Struktur, Strukturalisme.
Marxistisk litteraturforskning: Borgerlig offentlighed, Fremmedgørelse, Ideologi, Ideologikritik, Litteratursociologi, Marxistisk litteraturforskning, Tingsliggørelse, Utopi.

Til toppen

Fra A til Æ

a
Abstrakt
Absurd
Aforisme
Akt
Alexandriner
Allegori
Allitteration
Allusion
Alternation
Alvidende fortæller, se Fortæller
Anafor, se Gentagelse
Anakronisme
Analyse/Fortolkning
Anapæst
Anekdote
Anmeldelse
Antikken
Antitese
Apostrofe
Arbejderlitteratur
Arie
Arkaisme
Association
Asyndese
Ateisme
Auktoral fortæller, se Fortæller
Autonomi
b
Bagvægt
Ballade
Barok
Beretning
Besjæling
Beskrivelse
Betydningens grundstruktur, se Narratologi
Biedermeier
Billedsprog
Biografisme
Blank verse
Bogstavrim, se Allitteration
Borgerlig offentlighed, se Marxistisk litteraturforskning
Bruttotid, se Kronologi
Budskab, se Kommunikation
Børnebog
c
Commedia dell' arte
Cæsur
d
Daktyl
Dannelsesroman
Dehumanisering
Deisme
Denotation
Detektivroman, se Kriminalroman
Determinisme/Indeterminisme
Deus ex machina
Diakron(isk)
Dialog - samtale
Digt
Digter
Direkte tale
Dokumentarisme
Drama
Dramaturgi
Dualisme/Monoisme
Dækning
e
Eksistentialisme
Eksplicit
Eksposition
Ekspressionisme
Elegi
Ellipse
Emfase
Engagement
Enheder, dramaets tre
Enjambement
Epanastrofe, se Gentagelse
Epifor, se Gentagelse
Epigram
Epik
Episk teater
Episke love
Epistel
Epitet
Epizeuxis, se Gentagelse
Epos
Essay
Eufemisme
Eventyr
f
Fabel 1
Fabel 2
Fabliau
Farce
Figurdigt
Fiktion
Flash-back
Folkedigtning
Folkeeventyr, se Eventyr
Folkeminde
Folkesagn, se Sagn
Folkevise
Folklore, se Folkeminde
Forfatter
Forfatterstil, se Stil
Form/Indhold
Fortolkning, se Analyse/Fortolkning
Fortæller
Forvægt
Fremmedgørelse
Freud
Frie vers
Førromantik
g
Gangart, se Alternation
Genre
Genrebillede, se Biedermeier
Genrestil, se Stil
Genstandshelhed
Gentagelse
h
Handling
Helt
Hexameter
Historisk roman
Holdning
Homonym
Humanisme
Hymne
Hyperbel
Hypotakse
Hørespil
i
Idealisme
Ideologi
Ideologikritik
Illusion
Imagisme
Implicit
Impressionisme
Indhold, se Form/Indhold
Indre monolog, se Dækning
Inquit
Interjektion
Intrige
Inversion
Ironi
j
Jambe
Jeg-fortælling, se Fortæller
k
Kancellistil
Kapitel
Karakter
Katastrofe
Katharsis
Klassicisme
Klassisk
Klimaks
Kollektivroman
Komedie
Komik
Kommunikation
Komparativ
Komposition
k
Konflikt
Konkret
Konnotation
Kontekst
Kriminalroman
Kritik
Kritisk realisme, se Realisme
Kronologi
Kvantitetslitteratur
l
Lazzi
Ledemotiv, se Motiv 1
Legende
Litot
Litteratur
Litteraturhistorie
Litteraturkritik, se Kritik
Litteratursociologi
Lix
Lyrik
Lystspil, se Komedie
Læredigtning
m
Manifest
Marxistisk litteraturforskning
Medium, se Kommunikation
Metafor
Metonymi
Metrik
Metrum
Modernisme
Modtager, se Kommunikation
Monisme, se Dualisme/Monisme
Monolog
Morale
Motiv 1
Motiv 2
Myte
n
Narratologi
Naturalisme
Nettotid, se Kronologi
Nibelungenstrofe
Nihilisme
Nominalstil
Normalsprog
Novelle
Nykritik
Nærlæsning, se Nykritik
o
Ode
Omkvæd (refræn)
Oplysningstiden, se Rationalisme
Optakt
Ordsprog
Originalitet
Ottave
p
Panorama/Scene
Panteisme
Parabel
Paradoks
Parafrase
Parallellisme, se Gentagelse
Paratakse
Parodi/Travesti
Pars pro toto
Pastiche
Perifrase
Periode
Periodestil, se Stil
Peripeti
Personal fortæller, se Fortæller
Personifikation
Perspektivering
Plagiat
Plan (billedplan, realplan), se Metafor
Poesi
Poetik
Poetisk realisme, se Biedermeier
Pointe
Polyptoton, se Gentagelse
Polysyndese
Positivisme
Prosa
Prosadigt, se Frie vers
r
Rationalisme
Realisme
Refleksion
Refræn, se Omkvæd
Retorik
Retorisk spørgsmål
Rim
Rolledigt
Roman
Romantik
Romantisk ironi, se Ironi
Romantisme
Rytme
s
Saga
Sagn
Sagprosa
Salme
Sammenligning
Sang
Satire
Scene
Science-fiction
Semantik
Semiologi
Short story, se Novelle
Simultan
Skandere
Skillingsvise
Skønlitteratur
Socialistisk realisme, se Realisme
Sonet
Spondæ
Spænding
Stil
Stilanalyse, se Stil
Stilfigur
Stilistik
Stof
Stream of consciousness
Strofe
Struktur
Strukturalisme
Suggestiv
Surrealisme
Symbol
Symbolisme
Synekdoke
Synkron(isk)
Synsvinkel
Syntaks
Synæstesi
Systemdigtning
t
TV-teater
Tautologi
Tema
Tendens
Tingsliggørelse, se Fremmedgørelse
Tragedie
Tragik, se Tragedie
Tragisk ironi, se Ironi
Travesti, se Parodi/Travesti
Triviallitteratur
Trokæ
u
Udviklingsroman
Utopi
v
Vaudeville
Verfremdung
Vers
Versemål, se Metrum
Versfod
Vurdering
Værkstil, se Stil
z
Zeugma
i
in medias res
æ
Æstetik

Til toppen

Glossary

Allegori

Allegori betyder 'at sige noget andet', og det er netop i den betydning, at det skal forstås, når man kalder en tekst for allegorisk. En allegorisk fortælling eller et allegorisk digt handler om noget andet, end man måske umiddelbart tror. Man udtrykker det også på den måde, at en allegori skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning. Det bedst kendte eksempel på en allegori er H.C. Andersens eventyr Den Grimme Ælling (1843), der på det bogstavelige plan handler om en ælling, der går mange strabadser igennem før den bliver lykkelig, men som i overført betydning skal forstås som en fortælling om, hvordan menneskers liv kan forme sig.

Allitteration

Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at begyndelsesbogstaver, der er eller lyder ens, gentages i flere ord. Et eksempel: Jeg går da tit en tur og tænker mig tom. (Verslinje i sangen Lad det staa af Mikael Simpson fra cd'en Noget laant, noget blaat, 2011).

Allusion

kan betyde hentydning. Ofte bruges udtrykket i forbindelse med hentydning til et bestemt værk (jf. begrebet undefinedintertekstualitet), fx til en bestemt titel på eller sætning i en roman, et digt, til en replik i et drama eller en film eller lignende.

Antitese

Antitese betyder 'modsætning' og bruges bl.a. om sproglige udtryk, der betyder noget modsatrettet, stilles over for hinanden. Fx faste udtryk som 'i lyst og nød', 'som dag og nat' osv. Det kan man kalde en sproglig antitese.
Begrebet antitese bruges også om den modstilling (konflikt), der sker mellem modsatrettede kræfter på handlingsplanet i en tekst. Fx hvis en fortælling handler om den lille mand over for staten, helten over for skurken, den jaloux kvinde over for den utro ægtemand, den religiøse over for ateisten, skønheden over for udyret, Dr. Jekyll over for Mr. Hyde osv. Det kan man kalde en tematisk antitese.

Association

En association er en bestemt tanke, forestilling eller følelse, som spontant fremkaldes i hovedet på en person, når han eller hun ser, hører, smager eller læser noget bestemt. En association er ofte knyttet til en persons erindringer og erfaringer, således at, hvis han fx dufter en bestemt duft, så vækker det minde om en bestemt tidligere begivenhed, hvis han ser en kvinde i gul kjole, bliver han lidt trist, fordi han mindes en kæreste, der slog op, eller hvis han læser om unges 'fjumreår' i avisen, så ser han måske for sig nogle unge, der laller rundt og ikke kan tage sig sammen til at begynde på en uddannelse efter gymnasiet.

Besjæling

I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Havet glider rødmende ind i solens ild. (Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.

Determinisme

Lidt forenklet kan man definere determinisme som teorien om, at alle menneskers liv er underlagt en orden eller 'love' uden for menneskets egen indflydelse. Menneskets liv og udvikling er bestemt af genetik, miljø, samfundsmæssige påvirkninger mv. Groft sagt er menneskets frie vilje sat ud af kraft, fordi der er andre kræfter eller forhold, der styrer.

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Epistel

En epistel er en betegnelse, der dækker forskellige genrer, men her på siden menes en ræsonnerende tekst, en meningstekst, der ofte er formet som et brev og omhandler en aktuel problematik, hvor afsenderen i sproglig fri og personlig form fremlægger andres og egne synspunkter på sagen. Genrebetegnelsen kendes bl.a. fra Ludvig Holbergs samling af epistler som han skrev i perioden 1748-54)

Folkevise

også kaldet 'ballade'. Oprindelig kendetegnet ved at være en fortælling, der blev fremført som sang. En folkevise var skrevet på vers (dvs. inddelt i strofer) ofte med omkvæd. Folkevise-genren blev introduceret i Norden i 1200-tallet. Man kender til 837 oprindelige folkeviser i Norden fra den tid. Over 300 af dem er danske. Læs mere på Dansk Wikipedia.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

In medias res

In medias res betyder 'midt i tingene'. Udtrykket bruges i litterær sammenhæng om den indledning i fx en novelle eller roman, der er kendetegnet ved at starte midt i en handling, der tilsyneladende allerede er i fuld gang.

Inquit

eller inkvit (med k) er en betegnelse for en såkaldt anførende sætning, dvs. en sætning, der både angiver:

  • at der er en, der taler
  • hvem det er, der taler
  • og i nogle tilfælde også, hvordan den talende taler.

Eksempler på anførende sætninger: siger han, indvendte Fru Jensen, skreg den lille pige osv. I disse eksempler er de inkvitte verber: 'siger', 'indvendte' og 'skreg'.

Kritisk realisme

Kritisk realisme er betegnelsen for den litteratur, der i kraft af Det moderne gennembrud tog afstand fra romantikken og biedermeierkulturens ensidige dyrkelse af fantasien og en rosenrød virkelighed.

Den kritisk realistiske litteratur fokuserede på samfundsmæssige problemer og havde et ikke-religiøst, socialt sigte.

Forfattere som Herman Bang og Henrik Pontoppidan satte de samfundsmæssige problemer under debat. (Kilde: krydsfelt.gyldendal.dk/).

Metafor

En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs., at metaforen først forstås rigtigt, når den forstås i en anden end dens bogstavelige betydning.

Metaforens funktion er at overføre bestemte egenskaber fra et element (der kaldes 'kildeområdet') til et andet element (der kaldes 'målområdet'). Eksempel: Mit hjerte det er et vindu med isblomster (fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).

Metonymi

En metonymi er et ord eller et udtryk, der skal forstås i overført eller udvidet betydning, idet det peger på et andet ord eller udtryk, som det er erstatning (substitution) for, og som det betydningsmæssigt har nærhed til/forbindelse med.

Et par eksempler: De ville en tur i det grønne, hvor udtrykket i det grønne er erstatning for 'naturen'. Det hvide hus har besluttet..., hvor udtrykket Det Hvide Hus er substitution for den politiske ledelse (præsidenten) i USA.

Paradoks

Et paradoks er en selvmodsigende sætning. Fx når der i et digt af Kristen Bjørnkjær står: kan du ikke bare ta' mig med / hvis du forlader mig?
Når man skal forklare, hvad et paradoks er, kan man fx illustrere det med fortællingen om krokodilleparadokset: En mor er ude at gå tur med sit barn ved en flod, hvor der er krokodiller. En krokodille springer op af vandet og snupper barnet for at æde det. Men krokodillen er ærlig, for den siger herefter til moderen, at hun kan få sit barn igen, hvis og kun hvis hun korrekt kan forudsige, hvad den vil gøre med barnet. Moderen siger: Du vil æde mit barn.
Hvad skal den ærlige krokodille gøre? Hvis den giver moderen barnet igen, var forudsigelsen forkert, og da skal den spise barnet. Men så var moderens forudsigelse alligevel korrekt, og da skal den give moderen barnet tilbage!
Dét er et paradoks!

Parafrase

En parafrase er en forståelsesudvidende og tydeliggørende mundtlig, skriftlig eller visuel gengivelse af en anden persons tekst, der er formuleret på en anden måde, end afsenderen selv har gjort det. Man kan lave en parafrase af en tale, en fiktiv eller nonfiktiv skriftlig tekst. Der er også tale om en parafrase, når fx en surrealistisk billedkunster maler sin egen fortolkning af en anden kunstners billedmotiv.

Personifikation

I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke. (Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.

Refleksion

Refleksion betyder 'overvejelse'

Retorisk spørgsmål

Et spørgsmål, som afsenderen ikke forventer svar på - eller hvor svaret er så åbenlyst, at det er givet på forhånd. Fx er svaret på følgende retoriske spørgsmål, som var en overskrift i et blogindlæg, vel nærmest givet på forhånd: "Skal den nye overenskomst give flere afskedigelser eller bedre vilkår?"

Symbol

Et symbol er i bred forstand en genstand som repræsenterer (står for) noget andet end sig selv. Fx kan korset være symbol på kristendom, Dannebrog symbol på Danmark osv. I litteratur optræder ofte symboler. Betydningen af et symbol er afhængig af den tekstlige sammenhæng, det indgår i. Fx kan en rose symbolisere Jesus, ungdom, kærlighed, livsglæde mv. Ordet (farven) 'sort' kan - afhængigt af sammenhængen - symbolisere kontrol, dominans, tristhed, ondskab, sorg, død, krig osv.

Vaudeville

Let satirisk lystspil med indlagte sange (kilde: Den Store Danske).

Antologien til dansk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-2-5 | Kontakt