Allegori betyder 'at sige noget andet', og det er netop i den betydning, at det skal forstås, når man kalder en tekst for allegorisk. En allegorisk fortælling eller et allegorisk digt handler om noget andet, end man måske umiddelbart tror. Man udtrykker det også på den måde, at en allegori skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning. Det bedst kendte eksempel på en allegori er H.C. Andersens eventyr Den Grimme Ælling (1843), der på det bogstavelige plan handler om en ælling, der går mange strabadser igennem før den bliver lykkelig, men som i overført betydning skal forstås som en fortælling om, hvordan menneskers liv kan forme sig.

Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at begyndelsesbogstaver, der er eller lyder ens, gentages i flere ord. Et eksempel: Jeg går da tit en tur og tænker mig tom. (Verslinje i sangen Lad det staa af Mikael Simpson fra cd'en Noget laant, noget blaat, 2011).

kan betyde hentydning. Ofte bruges udtrykket i forbindelse med hentydning til et bestemt værk (jf. begrebet intertekstualitet), fx til en bestemt titel på eller sætning i en roman, et digt, til en replik i et drama eller en film eller lignende.

Antitese betyder 'modsætning' og bruges bl.a. om sproglige udtryk, der betyder noget modsatrettet, stilles over for hinanden. Fx faste udtryk som 'i lyst og nød', 'som dag og nat' osv. Det kan man kalde en sproglig antitese.
Begrebet antitese bruges også om den modstilling (konflikt), der sker mellem modsatrettede kræfter på handlingsplanet i en tekst. Fx hvis en fortælling handler om den lille mand over for staten, helten over for skurken, den jaloux kvinde over for den utro ægtemand, den religiøse over for ateisten, skønheden over for udyret, Dr. Jekyll over for Mr. Hyde osv. Det kan man kalde en tematisk antitese.

En association er en bestemt tanke, forestilling eller følelse, som spontant fremkaldes i hovedet på en person, når han eller hun ser, hører, smager eller læser noget bestemt. En association er ofte knyttet til en persons erindringer og erfaringer, således at, hvis han fx dufter en bestemt duft, så vækker det minde om en bestemt tidligere begivenhed, hvis han ser en kvinde i gul kjole, bliver han lidt trist, fordi han mindes en kæreste, der slog op, eller hvis han læser om unges 'fjumreår' i avisen, så ser han måske for sig nogle unge, der laller rundt og ikke kan tage sig sammen til at begynde på en uddannelse efter gymnasiet.

I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Havet glider rødmende ind i solens ild. (Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.

Lidt forenklet kan man definere determinisme som teorien om, at alle menneskers liv er underlagt en orden eller 'love' uden for menneskets egen indflydelse. Menneskets liv og udvikling er bestemt af genetik, miljø, samfundsmæssige påvirkninger mv. Groft sagt er menneskets frie vilje sat ud af kraft, fordi der er andre kræfter eller forhold, der styrer.

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

En epistel er en betegnelse, der dækker forskellige genrer, men her på siden menes en ræsonnerende tekst, en meningstekst, der ofte er formet som et brev og omhandler en aktuel problematik, hvor afsenderen i sproglig fri og personlig form fremlægger andres og egne synspunkter på sagen. Genrebetegnelsen kendes bl.a. fra Ludvig Holbergs samling af epistler som han skrev i perioden 1748-54)

også kaldet 'ballade'. Oprindelig kendetegnet ved at være en fortælling, der blev fremført som sang. En folkevise var skrevet på vers (dvs. inddelt i strofer) ofte med omkvæd. Folkevise-genren blev introduceret i Norden i 1200-tallet. Man kender til 837 oprindelige folkeviser i Norden fra den tid. Over 300 af dem er danske. Læs mere på Dansk Wikipedia.

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

In medias res betyder 'midt i tingene'. Udtrykket bruges i litterær sammenhæng om den indledning i fx en novelle eller roman, der er kendetegnet ved at starte midt i en handling, der tilsyneladende allerede er i fuld gang.

eller inkvit (med k) er en betegnelse for en såkaldt anførende sætning, dvs. en sætning, der både angiver:

• at der er en, der taler
• hvem det er, der taler
• og i nogle tilfælde også, hvordan den talende taler.

Eksempler på anførende sætninger: siger han, indvendte Fru Jensen, skreg den lille pige osv. I disse eksempler er de inkvitte verber: 'siger', 'indvendte' og 'skreg'.

Kritisk realisme er betegnelsen for litteratur i Det moderne gennembrud, der tog afstand fra den litteratur og anden kunst i romantikken og biedermeierkulturens, som beskrev et urealistisk rosenrødt (det gode, det sande og det skønne) billede af virkeligheden.

En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs., at metaforen først forstås rigtigt, når den forstås i en anden end dens bogstavelige betydning.

Metaforens funktion er at overføre bestemte egenskaber fra et element (der kaldes 'kildeområdet') til et andet element (der kaldes 'målområdet'). Eksempel: Mit hjerte det er et vindu med isblomster (fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).

En metonymi er et ord eller et udtryk, der skal forstås i overført eller udvidet betydning, idet det peger på et andet ord eller udtryk, som det er erstatning (substitution) for, og som det betydningsmæssigt har nærhed til/forbindelse med.

Et par eksempler: De ville en tur i det grønne, hvor udtrykket i det grønne er erstatning for 'naturen'. Det hvide hus har besluttet..., hvor udtrykket Det Hvide Hus er substitution for den politiske ledelse (præsidenten) i USA.

Et paradoks er en selvmodsigende sætning. Fx når der i et digt af Kristen Bjørnkjær står: kan du ikke bare ta' mig med / hvis du forlader mig?
Når man skal forklare, hvad et paradoks er, kan man fx illustrere det med fortællingen om krokodilleparadokset: En mor er ude at gå tur med sit barn ved en flod, hvor der er krokodiller. En krokodille springer op af vandet og snupper barnet for at æde det. Men krokodillen er ærlig, for den siger herefter til moderen, at hun kan få sit barn igen, hvis og kun hvis hun korrekt kan forudsige, hvad den vil gøre med barnet. Moderen siger: Du vil æde mit barn.
Hvad skal den ærlige krokodille gøre? Hvis den giver moderen barnet igen, var forudsigelsen forkert, og da skal den spise barnet. Men så var moderens forudsigelse alligevel korrekt, og da skal den give moderen barnet tilbage!
Dét er et paradoks!

En parafrase er en forståelsesudvidende og tydeliggørende mundtlig, skriftlig eller visuel gengivelse af en anden persons tekst, der er formuleret på en anden måde, end afsenderen selv har gjort det. Man kan lave en parafrase af en tale, en fiktiv eller nonfiktiv skriftlig tekst. Der er også tale om en parafrase, når fx en surrealistisk billedkunster maler sin egen fortolkning af en anden kunstners billedmotiv.

I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke. (Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.

Refleksion betyder 'overvejelse'

Et spørgsmål, som afsenderen ikke forventer svar på - eller hvor svaret er så åbenlyst, at det er givet på forhånd. Fx er svaret på følgende retoriske spørgsmål, som var en overskrift i et blogindlæg, vel nærmest givet på forhånd: "Skal den nye overenskomst give flere afskedigelser eller bedre vilkår?"

Et symbol er i bred forstand en genstand som repræsenterer (står for) noget andet end sig selv. Fx kan korset være symbol på kristendom, Dannebrog symbol på Danmark osv. I litteratur optræder ofte symboler. Betydningen af et symbol er afhængig af den tekstlige sammenhæng, det indgår i. Fx kan en rose symbolisere Jesus, ungdom, kærlighed, livsglæde mv. Ordet (farven) 'sort' kan - afhængigt af sammenhængen - symbolisere kontrol, dominans, tristhed, ondskab, sorg, død, krig osv.

Let satirisk lystspil med indlagte sange (kilde: Den Store Danske).