Paradoks

Paradoks: tilsyneladende selvmodsigelse, ofte formuleret som en antitese*: »ensom i mængden«.

Paradokset er som andre sproglige overraskelseseffekter karakteristisk for barokkens* stil, i periodens religiøse lyrik som et tilspidset udtryk for modsætningen mellem timeligt og evigt [1]. I en udvidet betydning af begrebet har nykritikken* (Cleanth Brooks) betegnet paradokset som noget ejendommeligt for poesi og poetisk livsforståelse overhovedet: Digtet bringer forestillinger sammen, som vanebevidstheden og hverdagssproget holder adskilt (jf. Metafor*).

[1] Paradokset er karakteristisk for barokkens stil:

Mig tjener alle Ting til Gavn,
Naar jeg kun frygter Herrens Navn;
Det onde virker mig til godt,
Til evig Ære Verdens Spot.

(Kingo, 1681)

Til toppen

Glossary

Antitese

Antitese betyder 'modsætning' og bruges bl.a. om sproglige udtryk, der betyder noget modsatrettet, stilles over for hinanden. Fx faste udtryk som 'i lyst og nød', 'som dag og nat' osv. Det kan man kalde en sproglig antitese.
Begrebet antitese bruges også om den modstilling (konflikt), der sker mellem modsatrettede kræfter på handlingsplanet i en tekst. Fx hvis en fortælling handler om den lille mand over for staten, helten over for skurken, den jaloux kvinde over for den utro ægtemand, den religiøse over for ateisten, skønheden over for udyret, Dr. Jekyll over for Mr. Hyde osv. Det kan man kalde en tematisk antitese.

Metafor

En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs., at metaforen først forstås rigtigt, når den forstås i en anden end dens bogstavelige betydning.

Metaforens funktion er at overføre bestemte egenskaber fra et element (der kaldes 'kildeområdet') til et andet element (der kaldes 'målområdet'). Eksempel: Mit hjerte det er et vindu med isblomster (fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).

Paradoks

Et paradoks er en selvmodsigende sætning. Fx når der i et digt af Kristen Bjørnkjær står: kan du ikke bare ta' mig med / hvis du forlader mig?
Når man skal forklare, hvad et paradoks er, kan man fx illustrere det med fortællingen om krokodilleparadokset: En mor er ude at gå tur med sit barn ved en flod, hvor der er krokodiller. En krokodille springer op af vandet og snupper barnet for at æde det. Men krokodillen er ærlig, for den siger herefter til moderen, at hun kan få sit barn igen, hvis og kun hvis hun korrekt kan forudsige, hvad den vil gøre med barnet. Moderen siger: Du vil æde mit barn.
Hvad skal den ærlige krokodille gøre? Hvis den giver moderen barnet igen, var forudsigelsen forkert, og da skal den spise barnet. Men så var moderens forudsigelse alligevel korrekt, og da skal den give moderen barnet tilbage!
Dét er et paradoks!

Antologien til dansk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK 2021 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-2-5 | Kontakt