Nibelungenstrofe: Germansk strofe* af middelalderlig oprindelse, bestående af 4 jambiske (se Jambe*) 8-slagsrækker. Af de 8 taktslag (»tryk«) fremtræder det 4. som pausering i versmidten (cæsur*). Hele sidste fod (8. jambe) manifesteres tilsvarende som kataleks (se Vers*). 8-slagsrækken er altså ufuldstændig, og de enkelte langvers er hver opdelt i 2 halvvers. Strofen skrives i overensstemmelse hermed oftest i 8 linjer.

Nibelungenstrofen spiller en fremtrædende rolle i guldalderdigtningen; de kendteste eksempler er Adam Oehlenschläger (1779-1859): Helge (1814) og Chr. Winther (1796-1976): Hjortens Flugt (1855) [1].

[1] Nibelungenstrofe:

Du, som har Sorg i Sinde,
Gak ud i Mark og Lund,
Og lad de svale Vinde
Dig vifte karsk og sund.
Gak over Høi og Dale,
Og lyt ved Søens Glar
Til Skovens Alvorstale
Og Kildens muntre Svar.

(Chr. Winther: Hjortens Flugt, 1855)