Stilfigur

Stilfigur: Den romerske retoriks* og den senere stilforsknings betegnelse for et stort antal forskellige stiltræk. Man har fra gammel tid karakteriseret nogle figurer i forhold til et normalsprogs*begreb som: tilføjelser (polysyndese*, enhver form for gentagelse), udeladelser (asyndese*) eller ombytninger (inversion*). Andre figurer sammenstiller ordbetydninger på en påfaldende måde: antitese*, zeugma*. En tredje gruppe er de såkaldt »retoriske« eller »dramatiske« figurer: apostrofe*, klimaks*, retoriske spørgsmål*. Uden for figurerne falder derimod enhver anvendelse af ord i en anden betydning end den normalsproglige: billedsprog*, ironi*, hyperbel*, litot*. Disse stiltræk kaldes under ét for »troper«.

Til toppen

Glossary

Antitese

Antitese betyder 'modsætning' og bruges bl.a. om sproglige udtryk, der betyder noget modsatrettet, stilles over for hinanden. Fx faste udtryk som 'i lyst og nød', 'som dag og nat' osv. Det kan man kalde en sproglig antitese.
Begrebet antitese bruges også om den modstilling (konflikt), der sker mellem modsatrettede kræfter på handlingsplanet i en tekst. Fx hvis en fortælling handler om den lille mand over for staten, helten over for skurken, den jaloux kvinde over for den utro ægtemand, den religiøse over for ateisten, skønheden over for udyret, Dr. Jekyll over for Mr. Hyde osv. Det kan man kalde en tematisk antitese.

Antologien til dansk | ISBN 978-87-998642-2-5 | © Redaktør og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt