Metonymi: »ombytning af benævnelser«.

Ligesom metaforen* består metonymien deri, at et ord (erstatningsordet) bruges i stedet for et andet (grundordet). Men mellem metonymiens erstatningsord og grundord eksisterer der på forhånd en betydningssammenhæng: heri adskiller denne figur sig fra metaforen. Metonymien ombytter fx årsag og virkning (»læse Holberg«), stof og produkt (»gå i mink«).

Digterisk produktiv er især ombytning af del for helheden, »pars pro toto« : den karakteristiske detalje i stedet for den mindre anskuelige helhedsbetegnelse (»Foredraget blev en fiasko, der kom nemlig ikke et øje«, jf. synekdoke*). Som udtryk for en fragmentarisk og spontan virkelighedsopfattelse er pars pro toto almindelig i impressionismens* prosa [1].

Nært beslægtet med metonymien er sådanne fremstillinger, hvor konkrete udtryk bestandig foretrækkes, også der, hvor et abstrakt var muligt [2].

Den russiske sprogforsker Roman Jakobson ser »det metonymiske princip« som en modsætning til det metaforiske, og de to principper som udtryk for hver sin omverdensopfattelse. Realismens* og naturalismens* digtning er metonymisk: realisten beskriver helheden igennem de enkeltheder, den består af, - og sætter enkeltheden ind i helheden. Personer karakteriseres af detaljer (påklædning, fysiologi, adfærd) og forklares ved det omgivende miljø. Heroverfor søger romantik* og symbolisme* at vise det skjulte slægtskab imellem tilsyneladende ubeslægtede fænomener, fx mellem menneske og natur.

[1] Impressionistisk metonymi; omverdenen fremtræder som spontane indtryk:

. . . Der stod nu han og sang, men henne mellem de mørke Hasselbuske stak der et lille Pigehoved frem . . . Det lille Pigeansigt så meget forbavset ud, men det vilde snart til at le; Smilet var allerede i Øjnene . . . Saa løb han. Han vidste ikke hvorfor, han tænkte slet ikke. Regnvejrslystigheden kom op i ham igen, og han løb efter det lille Pigeansigt. Det faldt ham ikke ind, at det var en Person, han løb efter, det var kun det lille Pigeansigt.

(J.P. Jacobsen: Mogens, 1872)

[2] Konkret skildring med metonymisk tendens:

Kong Christjan stoed ved høien Mast,
I Røg og Damp.
Hans Værge hamrede saa fast,
At Gothens Hjelm og Hierne brast.
Da sank hvert fiendtligt Speil og Mast
I Røg og Damp.
Flye, skreg de, flye, hvad flygte kan!
Hvo staaer for Danmarks Christian
I Kamp?

(Johs. Ewald, 1779)