Systemdigtning: Retning i dansk litteratur i årene omkring 1970, delvis udviklet af den konkrete* poesi.

Systemdigtningen opfatter værket som en »sprogmodel« af en verden (: virkelighedsoplevelse). Det nøgterne »model« antyder, at digtets billede af verden ikke er det konsekvente og nødvendige udtryk for nogen bestemt tilværelsesfortolkning, der eksisterer forud for værket. Dette er blot et »eksempel«; det formulerer ikke nogen holdning, men en »attitude« blandt mange mulige: Digteren er »attituderelativist« (Hans-Jørgen Nielsen). Sin principielle holdningsløshed motiverer systemdigteren dermed, at holdninger (livstolkninger) ikke er udtryk for nogen »personlighed«, men produkt af de sproglige muligheder, der står til disposition (jf. Strukturalisme*).

Systemdigternes sprogmodeller gentager ofte trivialklicheer (ugebladsfiktion, film, avisernes sportsreferater), der, idet de fremtræder uden for deres vante sammenhæng, netop relativeres: De opleves som u-selvfølgelige, som - modeller [1]. Litteraturens sociale og politiske funktion definerer systemdigtningen som den at nedbryde og sprænge de billeder af verden, som tilsammen udgør samfundets stivnede fællesbevidsthed.

Repræsentanter for retningen er Inger Christensen, Per Kirkeby, Peter Laugesen, Jørgen Leth, Vagn Lundbye, Sven Åge Madsen, Hans-Jørgen Nielsen, Henrik Nordbrandt, Kirsten Thorup, Dan Turèll.

Præsentation både af tekster og teori kan læses i antologierne eksempler (1968) (ved Hans-Jørgen Nielsen) og Tekster 1965-70 (1971) ved Steffen Hejlskov Larsen).

[1] Systemdigterne gentager trivialklicheer:

Han troede ikke på kærligheden
Der var et skær af
uvirkelighed
over den sommer
hvor Per var flygtet
fra kærligheden

men den lærte ham
hvad
der var meningen med livet.

Den første nat
Per
sagde hun bønligt
— Fortæl mig
Alt
Måske er der et spor
jeg kan forfølge
når jeg vender tilbage.

Muren
Han elskede mig
som den
jeg var
Hvorfor var jeg da ikke lykkelig?
Alle mine
hemmelige drømme
og længsler
var gået i opfyldelse nu.
Men jeg følte
en usynlig mur mellem os . . .

(Per Kirkeby: Copyright, 1966)