Jambe

Jambe: en versfod*, der består af 1 tryksvag + 1 trykstærk stavelse (◡ –), fx 'forstå'.

Hvis man beskriver versemål traditionelt, som bestående af versfødder, konstaterer man, at de fleste danske vers* er jambiske. Et hovedversemål i 1600- og 1700-tallets digtning er alexandrineren* (6 jamber). En verslinje, der består af 5 jamber, er enerådende i 1700- og 1800-tallets versdrama, jf. blank verse*. Klassiske strofeformer som sonet* og ottave* opbygges også af femfodsjamber [1].

Jf. Alternation*.

[1] Trykstærk optakt i vers med jambisk grundrytme:

. . . Idet man nemlig ... i en simpel og velbekjendt Rhytme tør løbe an paa Tilhørernes Fortrolighed med denne, kan man vove at lade første Stavelse være ubestemt. . . Man tør i jambiske Vers endog vove at lade den første Stavelse bære en Hoved-, den anden en Biaccent: »...Det voldte Hr. Sune Folkesøn | Voldtog den Lilievand (DgF 138)«.

(Ernst v. d. Recke: Dansk Verslære, 1885)

Til toppen

Glossary

Trykstærk

Ord, der består af flere stavelser, har altid særligt tryk på mindst én af stavelserne. Man siger, at denne stavelse er trykstærk eller betonet. Eksempler: Ord med trykstærk/betonet første stavelse: cirkus, blomster, skolebus, rer. Ord med trykstærk anden stavelse: Musik, ballon, langsommelig, elev.

Antologien til dansk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK 2021 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-2-5 | Kontakt