Konflikt: 1) betegnelse for det sammenstød af modstridende interesser, der som regel fremkalder handlingen* i et episk*, og altid i et dramatisk*, værk.

Man kan skelne mellem ydre konflikt imellem forskellige personer, fx helten og hans modstander (jf. Antitese*) og indre konflikt, hvor personen er i splid med sig selv. En indre konflikt kan fx være den kamp mellem pligt og tilbøjelighed, der gerne udgør temaet i den ældre klassiske tragedie* (se et komisk parodierende eksempel ved artiklen Monolog*) eller striden mellem fortidsbinding (arv og miljø) og frigørelsestrang, der splitter hovedpersonen i naturalismens* udviklingsromaner* [1].

2) i metrikken* betegnelse for en uoverensstemmelse mellem versemål og sprogstof, se Alternation*.

[1] Indre konflikt:

(Per vågner op i en hotelseng ved siden af sin elskerinde): Han næsten ræddedes for sig selv. Han, for hvem Modsigelserne og den indre Splid hidtil ikke havde eksisteret, og for hvem særlig Kvinden havde været et ganske ufarligt Stykke Legetøj, kom med eet til at skælve for de dunkle Magter, der driver deres Spil med Skæbner og Viljer som Stormen med Landevejens Støv. For første Gang følte han sig i Kamp med de Dæmoner, han ikke havde villet tro paa og overlegent havde smilet af. Dybt inde i hans Øre lød med Faderens myndige Stemme de halvglemte Ord om »Mørkets Magt« og »Satans Snarer« og fik ham til at blegne.

(Henrik Pontoppidan: Lykke-Per, 1898-1904)