Form/Indhold: Ud fra denne modsætning har man, især tidligere, beskrevet og analyseret digterværker. »Form« er da metrum*, stil*, komposition*, mens »indholdet« bestemmes som stof*, handling*, tema*, idé, dvs. hvad der kan refereres.

Nykritikken* fremhævede det uheldige ved denne definitionspraksis. Værkets »indhold« eksisterer ikke uafhængigt af dets »form«; udtrykket ér indholdet. I stedet for »form« og »indhold« taler nykritikken om »struktur«* og »materiale«. Begrebet »struktur« er neutralt over for modsætningen form/indhold. Værkets »struktur« er »form-« og »indholdselementernes indbyrdes organisation og funktion i helheden. »Materialet« foreligger før værket som forfatterens erfaringer, iagttagelser, viden og meninger [1].

[1] Form og indhold er ét:

(Man kunne) sige, at et digt ikke fremsætter idéer, men snarere prøver dem. Eller for at sige det på en anden måde, et digt behandler ikke først og fremmest idéer og begivenheder, men snarere den måde, hvorpå et menneske kommer til rette med idéer og begivenheder. Alle digte viser sig derfor, ved et nærmere eftersyn, at være digte »om« selve mennesket, endog de mest objektive digte. Man kan derfor sammenfattende sige, at et digt ikke skal bedømmes ud fra det sande eller falske som sådan i den idé, det indeholder, men snarere ud fra dets dramatiske karakter - ud fra dets sammenhæng, følsomhed, dybde, rigdom og hårdhudethed.

(Cleanth Brooks: The Well Wrought Urn, 1947, - dansk: Poetisk Struktur, 1968)