Fremmedgørelse

Fremmedgørelse: centralt begreb i marxismens analyse af det kapitalistiske samfund. Ifølge Marx realiserer mennesket sig selv gennem arbejdet. Men under kapitalismen oplever den arbejdende ikke arbejdet som sit eget: arbejdet er fremmedgjort og mennesket dermed fremmed for sig selv.

Der er flere årsager hertil:

  • Arbejdets udbytte tilhører ikke arbejderen, men kapitalisten.
  • Arbejderen må sælge sin arbejdskraft som en vare.
  • Udviklingen af produktivkræfterne (maskinerne) medfører en stadig mere specialiseret arbejdsdeling: det menneskelige arbejde opsplittes i delfunktioner, hvis art og tempo bestemmes af maskinen.

Målet for den kapitalistiske produktion er varen, der kan omsættes og skabe profit. Det kapitalistiske samfund tvinger altså menneskene til at vurdere sig selv og andre som varer - ved hjælp af varer (»statussymboler«). Forhold mellem mennesker fremtræder som forhold mellem ting, jf. fx hvordan fremmedgørelsen af kærligheden afspejler sig i udtryk som »ægteskabsmarkedet« og »et godt parti«.

Den fremmedgørelse, der er indeholdt i kapitalismens økonomiske struktur, medfører m. a. o. en tingsliggørelse (»reifikation«) [1].

Jf. Abstrakt*, Dehumanisering*.

[1] Den marxistiske litteraturanalyse påviser fremmedgørelse og tingsliggørelse:

Silas vil bruge hesten til det der er hestens brugsværdi og til det der er hans egen lyst. Denne brug af hesten ligger udenfor Bartolins fatteevne, han kan kun se hesten som en vare, som noget der har bytteværdi, som engang med tiden skal skaffe ham profit.

Det er denne gennemgående betragtning af ting og mennesker som varer som Silas flygter for og bekæmper i de voksnes verden. Silas er flygtet fra sin stedfar, fordi han vil tvinge ham til at sluge sabler, fordi det gør Silas mere værdifuld, hvis han kan sluge sabler, end hvis han bare kan gøre kunster på en hesteryg. Hestehandleren giver ham mad, ikke af medlidenhed, men af frygt, og fordi han ser en mulighed for at få sig en billig stalddreng. Bonden i landsbyen stjæler hesten, fordi han i den ser en vare og ikke en virkelig værdi. . . Også ægteskabet og kærligheden er en vare i voksenverdenen, hestehandleren byder Joanna en høj pris jor at blive gift med hende . . .

(Jette Lundbo Levy: analyse af »Silas og den sorte hoppe, i: Børn, Litteratur, Samfund, 1972)

Til toppen

Antologien til dansk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-2-5 | Kontakt