Poesi: Oprindelig betegnede ordet, der er afledt af det græske ord for »frembringe«, digtning overhovedet, uanset genre*. Af denne grundbetydning har to snævrere betydninger udviklet sig.

Man bruger, dog efterhånden sjældent, ordet om digtning i bunden form, især lyrik*, i modsætning til episk og dramatisk prosa*. Jf. antologititlen Poesi og Prosa. Eller man anvender »poesi« og »poetisk« som udtryk for en vurdering: »Poesien« er dét, som gør et digterværk til værdifuld kunst, gerne kvaliteter, der kan omskrives som »stemningsfylde« eller »fantasibåren, åndfuld livstolkning« [1]. I denne sidste betydning bruges ordet også, siden romantikken*, om en kvalitet ved tilværelsen, der åbenbarer sig for det poetiske sind: »livspoesien«.

[1] »Poesi« som vurderingskriterium:

. . . Men at kejseren erfarer så menneskelig en indsigt fra et dyr - det er dog vel ikke regression? - Er det ikke - poesi? . . .

(Ulrich Horst Petersen om Nattergalen i Kritik, 1974)