Freud

Freud: den østrigske læge og psykolog Sigmund Freuds (1856-39) opfattelse af personlighedens opbygning og udvikling har haft fundamental betydning for menneskeskildringen i 20. årh.s litteratur.

I det underbevidste udspringer de elementære drifter: »libido« (»lystprincippet«, sexualiteten) og dødsdrift, og derned fortrænges sådanne forestillinger (ønsker), som bevidsthedens censur ikke accepterer [1].

Personligheden grundlægges og udvikles i barndommen: dennes tidligste faser benævnes efter de organer (mund, endetarmsåbning), som lystfølelsen knytter sig til: oralfasen, analfasen. Drengens falliske fase (interesse for penis) leder over i den ødipale fase (Ødipus-komplekset): sexuel tiltrækning til moderen, had til faderen. Efter en længere »latens-periode« indtræder i puberteten genitalfasen (kønsmodningen).

En hæmmet personlighedsudvikling (fx pga tidlige chok, »traumer« og fejlopdragelse) viser sig hos den voksne som fiksering til de tidlige faser.

Freud oversættes til dansk o. 1920. Allerede i Tom Kristensens romaner (En Anden, Hærværk) er indflydelsen tydelig.

Karakteristisk for mellemkrigstiden er sammentænkningen af Freud og Marx (Knuth Becker, H. C. Branner).

I Rifbjergs forfatterskab er Freud-inspirationen markant (fx i novellesamlingen Og andre historier, 1964).

Jf. Biografisme*, Symbol*.

[1] Drøm og fortrængning:

...Efter deres forhold til ønskeopfyldelsen deler drømmene sig i tre grupper. Først de, der utilsløret fremstiller et ufortrængt ønske; det er drømmene af barnlig type, der hos den voksne bliver stadig sjældnere og sjældnere. For det andet drømme, der maskeret udtrykker et fortrængt ønske — vel den største del af vore drømme. For det tredie drømme, der ganske vist fremstiller et fortrængt ønske, men uden eller i utilstrækkelig maskering. Disse sidste drømme er regelmæssig ledsaget af angst, der afbryder drømmen. Angsten er her en erstatning for ukendeliggørelsen; i drømme af anden klasse spares jeg for den af drømmearbejdet. Det lader sig uden alt for store vanskeligheder påvise, at det indhold i drømmen, der volder os angst, engang var et ønske, der nu er fortrængt.

(Freud: Om Psykoanalysen - Om Drømmen, oversat til dansk 1920 af Otto Gelsted under titlen: Det Ubevidste)

Til toppen

Glossary

Symbol

Et symbol er i bred forstand en genstand som repræsenterer (står for) noget andet end sig selv. Fx kan korset være symbol på kristendom, Dannebrog symbol på Danmark osv. I litteratur optræder ofte symboler. Betydningen af et symbol er afhængig af den tekstlige sammenhæng, det indgår i. Fx kan en rose symbolisere Jesus, ungdom, kærlighed, livsglæde mv. Ordet (farven) 'sort' kan - afhængigt af sammenhængen - symbolisere kontrol, dominans, tristhed, ondskab, sorg, død, krig osv.

Antologien til dansk | ISBN 978-87-998642-2-5 | © Redaktør og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt