Interjektion: udråbsord, fx uh!, av!, ak!, oh! Interjektioner er for det første karakteristiske for livligt talesprog; et hovedeksempel på litterær anvendelse er H. C. Andersens eventyrstil [1].

Dernæst er interjektioner almindelige i lyrik. Som andre direkte følelsesudtryk: apostrofe*, ellipse* dog især i ældre digtning.

[1] Interjektion i livlig fortællestil:

. . . Nu lukkede han den første Dør op. Uh! der sad Hunden med Øinene saa store som Theekopper og gloede paa ham.

. . . Soldaten . . . lukkede saa Kisten, satte Hunden op igjen og gik ind i det andet Værelse. Eia! der sad Hunden med Øine saa store som Møllehjul.

(H. C. Andersen: Fyrtøiet, 1835)