Nominalstil: betegnelse for en sprogbrug, hvori substantiver (+ adjektiver) dominerer på verbernes bekostning.

Nominalkonstruktioner kendetegner impressionismens* prosa i dens bestræbelse for at meddele det, også sprogligt, ubearbejdede helhedsindtryk: præpositionsled af typen »med X«, hyppig brug af »være« som hovedverbum [1].

Om nominalstil kan man naturligvis også tale i de tilfælde, hvor verberne helt mangler, og der altså ingen egentlige sætninger forekommer (ellipse*).

[1] Nominalstil:

Festen blev meget fin med »Velkommen« i Transparent over Døren og koldt Bord til to Kroner med Kapellanen og Præstefrøkenen for Bordenden . . .
. . . Frøken Holm var lutter opmuntrende Nik og halvhøje franske Benævnelser . . .

(Herman Bang: Irene Holm, 1886)