Prosa: Fremstilling i ubunden form, sådan som vi normalt taler og skriver, i modsætning til versets* bundne form. Endnu i 1700-tallet tillagde man prosadigtningen en lavere kunstnerisk rang end digtningen på vers*, jf. at komedier kunne skrives på prosa, mens tragedier skulle være versificerede. Men midt i 1700-tallet fortrænger romanen* epos'et* som episk storform, og samtidig udvikles et borgerligt sørgespil på prosa. Shakespeare-traditionen, herhjemme mellem 1770 og 1870, fastholder dog verset som tragediens* udtryksform.

I lyrikken* viger den metriske form for den ubundne (de »frie vers«*) i 20. århundredes modernisme*.