Flash-back: »glimt bagud«, filmudtryk; betegnelse for en indskudt fremstilling af noget tidligere sket. Flashback forekommer i fortællende litteratur især som en persons tilbageblik, erindring - gerne fremstillet i dæknings*form [1].
[1] Flash-back:
Naar hun sad og spillede i den mørke Stue, tænkte Fru Bai næsten altid paa sit Hjem. De havde været mange Søskende, og der var altid saa megen Afveksling derhjemme.
Hun var den yngste af dem alle. Da Faderen endnu levede, var hun saa lille, at hun om Middagen knap en Gang kunde naa op til Tallerkenen. Faderen sad i Sofaen i Skjorteærmer, og de stod rundt om Bordet, alle Børnene, og langede til.
- Ret Jer, Unger, sagde Faderen . . .
(Herman Bang: Ved Vejen, 1886)