Komposition

Komposition: digterværkets opbygning. Man bruger ofte ordet specielt om den måde, handlingsforløbet er organiseret på i et episk eller dramatisk værk, typografisk markeret gennem opdeling i kapitler*, akter*, scener*, og om disse storelementers funktion i handlingsforløbet [1]. Ældre dramatik følger fx meget strenge regler for komposition i denne betydning af ordet, jf. Eksposition*, Peripeti*, Katastrofe*.

Bredere kan man ved »komposition« forstå den fulde, samlede virkeliggørelse af værkets tema*. Temaet får konkret skikkelse i motivet*. I et episk eller dramatisk værk udfoldes motivet i en handling; handlingens konstruktion afspejler med andre ord temaet: det godes sejr, livets meningsløshed. Men det gør også de personer/persongrupper, ud af hvis konflikter handlingen opstår. Yderligere kan temaet formuleres eksplicit* gennem fortællerudsagn (jf. Pointe*, Morale*) og implicit* gennem symboler*.

Karakteristisk for lyrisk komposition er samspillet mellem billedbrug (jf. Metafor*), rim* og rytme* (»ordmusik«).

Generelle kompositionsprincipper, der tjener til at fremhæve temaet, er gentagelse* og antitese*.

[1] Episk komposition:

. . . Det samme handlingsforløb, hvis sproglige (og derfor principielt lineære eller endimensionale) udfoldelse udgør kompositionsstrukturen, opleves i praksis af læseren som flerdimensionalt, for selvom han arbejder sig igennem bogen ord for ord, fastholder han til enhver tid oplysninger, han har modtaget på de foregående sider, og opbygger gradvis et samtidigt, flerdimensionalt helhedsindtryk af den situation (i bevægelse), bogen fremstiller . . .

Situationsstrukturen er den forudsatte; den kan gengives med forskellige kompositionsstrukturer uden at ændres i sig selv, simpelthen fordi kompositionsstrukturen (i narrativ litteratur) i væsentlig grad er den rækkefølge, hvori forfatteren kommunikerer enkelthederne i sin flerdimensionale situationsstruktur, når denne skal meddeles gennem en kommunikationskanal, der kun kan overføre ét element ad gangen. En roman forløber principielt i én dimension, som er tiden (d.v.s. læsetiden), til forskel fra billedkunsten, der som bekendt er to- eller tredimensional, og derfor »overfører« en flerhed af elementer samtidig, og fra film og teateropførelser, der forløber i to eller tre dimensioner, plus tid. Den endimensionale kompositionsstruktur og den flerdimensionale situationsstruktur, som også kan forløbe i tid, er altså principielt forskellige.

(Per Nykrog i: Romanproblemer, 1968)

Til toppen

Glossary

Antitese

Antitese betyder 'modsætning' og bruges bl.a. om sproglige udtryk, der betyder noget modsatrettet, stilles over for hinanden. Fx faste udtryk som 'i lyst og nød', 'som dag og nat' osv. Det kan man kalde en sproglig antitese.
Begrebet antitese bruges også om den modstilling (konflikt), der sker mellem modsatrettede kræfter på handlingsplanet i en tekst. Fx hvis en fortælling handler om den lille mand over for staten, helten over for skurken, den jaloux kvinde over for den utro ægtemand, den religiøse over for ateisten, skønheden over for udyret, Dr. Jekyll over for Mr. Hyde osv. Det kan man kalde en tematisk antitese.

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

Metafor

En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs., at metaforen først forstås rigtigt, når den forstås i en anden end dens bogstavelige betydning.

Metaforens funktion er at overføre bestemte egenskaber fra et element (der kaldes 'kildeområdet') til et andet element (der kaldes 'målområdet'). Eksempel: Mit hjerte det er et vindu med isblomster (fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).

Symbol

Et symbol er i bred forstand en genstand som repræsenterer (står for) noget andet end sig selv. Fx kan korset være symbol på kristendom, Dannebrog symbol på Danmark osv. I litteratur optræder ofte symboler. Betydningen af et symbol er afhængig af den tekstlige sammenhæng, det indgår i. Fx kan en rose symbolisere Jesus, ungdom, kærlighed, livsglæde mv. Ordet (farven) 'sort' kan - afhængigt af sammenhængen - symbolisere kontrol, dominans, tristhed, ondskab, sorg, død, krig osv.

Antologien til dansk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK 2021 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-2-5 | Kontakt