Anmeldelse: kritisk bedømmelse af bog (skuespil, film, koncertopførelse) i et dagblad eller et tidsskrift.

Den litterære anmeldelse kan analysere værket, eller den kan gengive kritikerens umiddelbare indtryk af det: såkaldt impressionistisk kritik. I begge tilfælde indeholder anmeldelsen en vurdering*. For den impressionistiske kritiker er det afgørende, om værket appellerer til netop hans personlige livserfaring, temperament, smag. Hans positive anmeldelser er indforståede og begejstrede [1].

Anmeldelser udtrykker avisens eller tidsskriftets kulturpolitiske holdning. Væsentlige spørgsmål i dén forbindelse er: hvem skriver anmeldelserne [2]? Hvem henvender de sig til: det lille, primære publikum eller en bredere læserkreds? Hvilke bøger anmeldes?

[1] Den impressionistiske kritiker:

En kritiker ved et dagblad er først og fremmest til for publikums skyld. Han er den første læser af et ny udkommet værk, og den oplevelse, den impression, han har haft under læsningen, skal han kunne formå at give en smittende form, som lokker andre til at læse, »lokker Husarerne ind«, som Robert Storm Petersen sagde, - eller skræmmer dem bort.

(Tom Kristensen, Kritiker eller anmelder, 1940)

[2] Hvem skriver anmeldelserne?

Af Danmarks ca. 50 professionelle boganmeldere - godt 2/3 tilknyttet hovedstadspressen — har halvdelen akademisk embedseksamen (cand.mag./mag.art.).

(Hans Hertel i Robert Escarpit: Bogen og læseren, 1972)