Synsvinkel

Synsvinkel: Betegnelse for det perspektiv, hvorfra den episke fortæller* iagttager begivenhederne. Synsvinklen (egl. bedre: »synspunktet«, jf. engelsk »point of view«) kan defineres med hensyn til rum og tid. Den kan ligge uden for personerne eller inden i en eller flere personers bevidsthed, og der kan fortælles samtidig med begivenhederne (scenisk fremstilling, den episke datid opleves som nutid) og efter, at de er slut, i et tilbageskuende perspektiv [1].

De forskellige fortæller-typer er karakteriseret ved deres brug af synsvinkel; i praksis bruges »fortæller« og »synsvinkel* ofte ensbetydende.

[1] Synsvinkel:

TidsligtRumligt
Vision avec (medsyn)
jf. Scene*
Vision dehors (udefrasyn/ydre syn). Personer skildres ved udseende, adfærd, tale.
Vision par derrière (bagudsyn)
jf. Beretning* og Panorama*
Vision dedans (indefrasyn/indre syn). Personers bevidsthedsliv skildres (sansninger, følelser, tanker).
Jf. Dækning* og Stream of consciousness*

(Frit efter Jean Pouillon: Temps et Roman, 1946, jf. Søren Schou i Poetik 2/1967).

Til toppen

Glossary

Indre syn

Indre syn (eller indre synsvinkel) er der tale om, når synsvinklen lægges ind i en person, således at læseren (lytteren) får adgang til personens bevidsthed, til hans eller hendes sansninger, følelser og tanker.

Der er særlige sanse-, følelses- og tankeverber, der ofte fungerer som indre syns-markører, dvs. at de signalerer, at nu er der sandsynligvis indre syn i en person. Fx: Han så, han hører, han lugtede, det smagte dårligt, han kunne lide, han føler, han fornemmer, han elskede, han tænkte, han synes, han mente, han ved, han måtte mv.

Antologien til dansk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK 2021 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-2-5 | Kontakt