Deisme: betegnelse for den antagelse, at Gud nok har sat skaberværket i gang, men i øvrigt ikke griber ind i tilværelsen. Gud er blot den første årsag. Deismen er karakteristisk for 1700-tallets rationalisme*. Holbergs religiøse tolerance standser dog ved deismen: han kan ikke opgive troen på, at Gud er god, at han åbenbarer sig i Kristus, og at mennesket derfor kan frelses [1]. Holberg er teist.

[1] Holberg om de engelske deister:

. . . Saasom jeg stedse med stor Bekymring haver efterforsket min Saligheds Sag, saa haver intet glædet mig meer, end at udfinde retskafne Prøver og Beviisligheder, hvormed Munden kunde stoppes til paa dem, der søge at betage Mennesken den Trøst, som de have af Revelationen (: åbenbaringen), og det Haab om det andet Liv, som styrker dem udi dette Livs Gienvordighed. Jeg bekiender alleene, at de omtalte Deister ere saadanne Fiender, som ikke kand bestrides med alle Slags Vaaben, men at man maa møde dem, med Hielm, Skiold, Pandser, og bevæbnede fra Hoved til Foed ...

(Holberg: Epistel 2, 1748)