Litteratur (af lat. »littera«: bogstav): i sin bredeste betydning en betegnelse for alt, hvad der er trykt eller skrevet.

Den almindelige betydning af »litteratur«

Traditionelt bruges ordet kun om de kunstnerisk mest værdifulde digterværker. Denne betydning foreligger, når man taler om »litteraturhistorie«, »den danske litteratur«, »verdenslitteraturen«.

Mundtlig overlevering

Et digterisk værk behøver imidlertid ikke at være skrevet eller trykt. Det kan overleveres mundtligt (og måske på et tidspunkt blive skrevet ned) som folkeviser*, sagn* og eventyr*. Mundtligt overleveret litteratur behandles kun sjældent i den traditionelle litteraturhistorie, fordi den oftest bedømmes som kunstnerisk mindre værdifuld.

Litteraturbegrebet udvides

Moderne litteraturforskning, -kritik*, og undervisning har udvidet det snævre litteraturbegreb i forskellige retninger. Man afviser fx kvalitetsvurderingen: »litteratur« omfatter også triviallitteratur*. Og hvad er kvalitet? Hvem afgør det? Man tvivler på, at man kan skelne entydigt mellem fiktion* og sagprosa*. Litteratur er bevidsthedsproduktion. Eller man bestrider den gængse opfattelse af, at litteratur nødvendigvis må have bogform: litteratur er enhver sproglig handling, der med kunstnerisk styrke appellerer til et publikums skabende medvirken [1]. Jf. citat ved artiklen Marxistisk litteraturforskning*.

[1] En omdiskuteret udvidelse af litteratur-begrebet:

(Teatergruppen »Solvognenes juleshow i dec. 1974 strakte sig over flere dage. Bl.a. uddelte medlemmer af gruppen, forklædt som julemænd, bøger fra københavnske stormagasiners bogafdelinger. Statens Kunstfonds litterære udvalg præmierede forestillingen med flg. begrundelse:)

SOLVOGNENS juleshow betegner en bevidst og kunstnerisk værdifuld udvidelse af litteraturbegrebet, en sproglig handling som direkte involverer publikum i et kritisk og skabende forhold til traditionen.

Ved sin særlige form for planlægning af situationer og »happenings«, som direkte arbejder på publikums medvirken under en eller anden form, fordømmende eller bifaldende, arbejder SOLVOGNEN ikke med teatrets midler, men med sprogets. Derfor vil deres resultat, forudsat at dets kvalitet kan erkendes som kunstnerisk, blive litterært, i en meget udvidet forstand af begrebet, ganske vist. . .

(Arbejdspapir fra Kunstfondens litterære udvalg, Weekend-avisen, 4.4.1975)