Hymne: religiøs lovsang. Betegnelsen bruges om en række digte fra græsk oldtid og sidenhen om kristne lovsyngelser af Gud. De kristne hymner fra middelalderen, fx "Te Deum", er en forudsætning for salmen*, jf. at det engelske »hymn« både betyder »hymne« og »salme«.

I senere europæisk litteratur bruger digterne undertiden hymne-betegnelsen om digte, der højstemt eller ekstatisk hylder fundamentale livsværdier: natur, kærlighed, nation [1].

[1] To digte, der begge kalder sig »Hymne«:

Hymne
Tryllende Harmonie!
I midnatsdunkle Jord.
Salige Sympathie!
Hellige Poesie!
Uden Ord.
Samsmeltning af Lund og Søe
Og Stierner og omslynget Yngling og Møe.
Favn mod Favn
Tolker hele Naturen Kierligheds Navn.

(Oehlenschläger, Sanct Hansaften-Spil, 1803)

Hymne
Danmark i tusend År . . .

(Vald. Rørdam, 1917)