Retorisk spørgsmål

Retorisk spørgsmål: Udbrud eller udråb, maskeret som et spørgsmål. Et svar forventes ikke: »Hvor længe skal vi finde os i det?« ( : »Nu kan det være nok!«).

Det retoriske spørgsmål kan være rettet til læseren eller til en person eller personificeret størrelse; i alle tilfælde er fænomenet som direkte henvendelse beslægtet med apostrofen*. Virkningen er en følelsesmæssig intensivering [1].

[1] Retorisk spørgsmål:

. . . Hvor er der plads til paladser af fibre og blade,
Paladser af rødder og årer, søjler der bærer kroner?
Hvor kan træerne bygge imellem sig
Rum der fyldes af kviste og stilhed?
Hvor samler vinden sig inden springet?
Hvor sov er stenen i fred for de frygtsommes skridt
Og de hånliges latter?
Hvor kan påfuglen brede sin himmel ud?
Men dette er asfaltsletten . . .

(Uffe Harder: Asfaltslette, 1960)

Til toppen

Glossary

Retorisk spørgsmål

Et spørgsmål, som afsenderen ikke forventer svar på - eller hvor svaret er så åbenlyst, at det er givet på forhånd. Fx er svaret på følgende retoriske spørgsmål, som var en overskrift i et blogindlæg, vel nærmest givet på forhånd: "Skal den nye overenskomst give flere afskedigelser eller bedre vilkår?"

Antologien til dansk | ISBN 978-87-998642-2-5 | © Redaktør og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt