Holdning

Holdning: Ordet bruges i to delvis afvigende betydninger.

Man kan ved »holdning« for det første forstå et menneskes, her: forfatterens, eller, inden for fiktionen*, en fortællers* psykiske indstilling over for et emne: begejstret, beundrende, tvivlende, forarget, overfladisk registrerende, omhyggeligt analyserende. Holdningen er et totalt sjæleligt beredskab: både følelsesliv og tankevirksomhed aktiviseres. I et litterært værk fremtræder holdningen som stil*-præg: en ensartet tendens i ordvalg, billedsprog*, anvendelse af gentagelse*, antitese* etc. [1].

For det andet kan man ved »holdning« forstå: overbevisning, livssyn, grundanskuelse. En »holdning« i denne betydning ligger som regel bag en »holdning« af den før omtalte karakter. Fx er den politiske kampsangs forargelse og begejstring ideologisk* begrundet.

En forfatters anskuelser kan udtales eksplicit* eller implicit* som stilfarvning, gennem konstruktionen af handlingsforløbet og i fordelingen af anskuelserne på sympatisk og antipatisk skildrede personer.

[1] Digterværkets holdninger:

I den nyere Psykologi opereres meget med nedre og øvre Lag i Sjælen, og det er med Rette. Men samtidig bør man forstaa, at paa tværs af Under-, Mellem- og Overbevidsthed gaar Zoner der strækker sig i Dybden og i Højden, vertikalt, gennem Driftsliv, Affektliv, Tankeliv.

Vi lever i successive Tilstande; hvert Livsmoment er karakteriseret af sin Tilstand; denne kan naturligvis bedst iagttages, naar Sjælen er i spændt Aktivitet, og det erfares da, at der i saadanne Øjeblikke realiseres specifikke sjælelige Holdninger.

Ved Analyse viser hver af disse Holdninger sig at være kompleks; bag en saadan Energiytring aabenbarer sig Drift, Affekt, Tanke. Et stort Antal Analyser afslører Holdningstyper; ethvert Individ besidder et større eller mindre Forraad deraf, i Forhold til sin Sjæls Spændstighed og Kraft. .

En Holdning er en aktualiseret Zone. Sjælens Liv er Zonernes indbyrdes Spil og Strid . . .

En Holdning er altid intentionel, den stiler mod et Maal. . . Vi vil. . . ikke i denne Sammenhæng opstille en almindelig og fuldstændig Holdningstypologi, men kun omtale de Typer som fører til Digterværket. (Disse typer bestemmes derefter som: forundringens, beundringens, fortvivlelsens, misbilligelsens, komikkens, frivolitetens, kontemplationens og bekendelsens holdninger).

(F. J. Billeskov Jansen: Poetik I, 1946)

Til toppen

Glossary

Antitese

Antitese betyder 'modsætning' og bruges bl.a. om sproglige udtryk, der betyder noget modsatrettet, stilles over for hinanden. Fx faste udtryk som 'i lyst og nød', 'som dag og nat' osv. Det kan man kalde en sproglig antitese.
Begrebet antitese bruges også om den modstilling (konflikt), der sker mellem modsatrettede kræfter på handlingsplanet i en tekst. Fx hvis en fortælling handler om den lille mand over for staten, helten over for skurken, den jaloux kvinde over for den utro ægtemand, den religiøse over for ateisten, skønheden over for udyret, Dr. Jekyll over for Mr. Hyde osv. Det kan man kalde en tematisk antitese.

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

Kontemplation

selvfordybelse; eftertænksomhed; grublen; refleksion

Antologien til dansk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK 2021 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-2-5 | Kontakt