Holdning: Ordet bruges i to delvis afvigende betydninger.

Man kan ved »holdning« for det første forstå et menneskes, her: forfatterens, eller, inden for fiktionen*, en fortællers* psykiske indstilling over for et emne: begejstret, beundrende, tvivlende, forarget, overfladisk registrerende, omhyggeligt analyserende. Holdningen er et totalt sjæleligt beredskab: både følelsesliv og tankevirksomhed aktiviseres. I et litterært værk fremtræder holdningen som stil*-præg: en ensartet tendens i ordvalg, billedsprog*, anvendelse af gentagelse*, antitese* etc. [1].

For det andet kan man ved »holdning« forstå: overbevisning, livssyn, grundanskuelse. En »holdning« i denne betydning ligger som regel bag en »holdning« af den før omtalte karakter. Fx er den politiske kampsangs forargelse og begejstring ideologisk* begrundet.

En forfatters anskuelser kan udtales eksplicit* eller implicit* som stilfarvning, gennem konstruktionen af handlingsforløbet og i fordelingen af anskuelserne på sympatisk og antipatisk skildrede personer.

[1] Digterværkets holdninger:

I den nyere Psykologi opereres meget med nedre og øvre Lag i Sjælen, og det er med Rette. Men samtidig bør man forstaa, at paa tværs af Under-, Mellem- og Overbevidsthed gaar Zoner der strækker sig i Dybden og i Højden, vertikalt, gennem Driftsliv, Affektliv, Tankeliv.

Vi lever i successive Tilstande; hvert Livsmoment er karakteriseret af sin Tilstand; denne kan naturligvis bedst iagttages, naar Sjælen er i spændt Aktivitet, og det erfares da, at der i saadanne Øjeblikke realiseres specifikke sjælelige Holdninger.

Ved Analyse viser hver af disse Holdninger sig at være kompleks; bag en saadan Energiytring aabenbarer sig Drift, Affekt, Tanke. Et stort Antal Analyser afslører Holdningstyper; ethvert Individ besidder et større eller mindre Forraad deraf, i Forhold til sin Sjæls Spændstighed og Kraft. .

En Holdning er en aktualiseret Zone. Sjælens Liv er Zonernes indbyrdes Spil og Strid . . .

En Holdning er altid intentionel, den stiler mod et Maal. . . Vi vil. . . ikke i denne Sammenhæng opstille en almindelig og fuldstændig Holdningstypologi, men kun omtale de Typer som fører til Digterværket. (Disse typer bestemmes derefter som: forundringens, beundringens, fortvivlelsens, misbilligelsens, komikkens, frivolitetens, kontemplationens og bekendelsens holdninger).

(F. J. Billeskov Jansen: Poetik I, 1946)