Hexameter: versemål, bestående af 6 taktled (»fødder«), hvis udfyldning varierer således:
Det oprindelige skifte i det antikke versemål imellem lange og korte stavelser gengives på de germanske sprog som et skifte mellem trykstærke og tryksvage stavelser: de fire første taktled kan hver fremtræde som en daktyl*, en trokæ* eller en spondæ*, det femte er altid en daktyl, det sjette enten en trokæ eller en spondæ [1]. Verset skal have cæsur*, men cæsuren kan placeres flere steder.
Hexametret forbindes især med græsk og latinsk epos*digtning: lliaden, Odysseen og Æneiden. Tysk nyklassik (se Antik*) er forudsætningen for den udbredte anvendelse af versemålet i dansk romantik*.
Kombinationen af 1 hexameter + 1 pentameter (et med hexametret nærtbeslægtet vers) danner det »elegiske distikon«, jf. Elegi*.
[1] Sophus Claussen karakteriserer hexametret i hexametre:
Som naar i Pampas en Gaucho med Lasso skal indfange Heste,
Samles fra Pegasus’ Ryg de rimløse Spand Hexametre,
Let uden Skole og Tvang - kun lidt Pudsning af Fødder og Manke!
Rytteren bæres fornøjet af Versets heroiske Gangart,
Følger det følsomme Sexspand og lader det trave og springe . . .
(Atomernes Oprør, Heroica 1925)