Det' da interessant • • • at der åbenbart findes en særlig form for lidt kedelige lærerstillinger? I hvert fald stod bl.a. følgende formulering i en stillingsannonce fra en skole i nærheden af Aalborg i juli 2011:

Grundet en lærers langtidssygemelding søges en dynamisk lærer pr. 22.08.2011 i en begivenhedsbegrænset stilling...

***

Det' da interessant • • • at der er et omkvæd i en sang fra cd'en Nøgnere end nogensinde (2009) af bandet Bodega Boys, der lyder sådan her:

Åh, Afro-Ditte
Jeg savner dig
Der var krus i dit hår
Åh, Afro-Ditte
Nu er der bare et hår i mit krus.

***

Det' da interessant • • • at det stejleste bjerg i verden er et i Baffin-bjergkæden på øen Baffin Island i det nordlige Canada. Som journalist Rasmus Karkov kynisk skriver i en artikel på videnskab.dk: Hvis man falder fra tinden, ryger man 1.250 meter lodret ned. Bjergets hældning er på 105 grader. Verdensrekorden for længste rappel blev sat på bjerget i 2006. Det succesfulde forsøg kostede et medlem af holdet livet, da han fik problemer med sit udstyr og styrtede lodret ned. (citat fra artiklen Universets rekorder: Højest, dybest, koldest, fjernest, d. 3. august 2011. Min fremhævning).

***

Det' da interessant • • • at den tidligere sygeplejerske og nuværende forfatter Inger-Marie Ørner har skrevet følgende lille tankevækkende aforisme med titlen Glat, glattere, udglattet:

Rynkerne i mit liv
må jeg give et bud
dem har jeg fået
når jeg har glattet ud.

(Fra Inger-Marie Ørners (f. 1947) digtsamling Fra bur til ramme, 2007).

***

Det' da interessant • • • at en journalist afslutter første del af sin reportage om en testkørsel af en elbil fra Tyskland til Danmark på denne måde:

Der er ikke langt til den danske grænse, snart skal jeg bag rattet igen. Og jeg glæder mig allerede. Gør mig klar til at trykke sidste punktum i denne omgang; her kommer det - dér.

(fra artiklen Test af Opel Ampera af Flemming Haslund i Jyllands-Postens bil.guide.dk, d. 19. aug.2011).

***

Det' da interessant • • • at digteren Pia Tafdrup afslutter et digt på denne måde:

Den, der har øjne at se med, / skal høre godt efter, / (...) / når (...) / man i et blåt pulserende glimt / svimmelt elsker sit liv, / fordi det er ens eget / og ved, at det lukkes, / som porten til dette digt / slår i nu.

Uddrag af digtet Drømmenes vandringssted af Pia Tafdrup fra digtsamlingen Dronningeporten, 1999.

***

Det' da interessant • • • at Arash Sharifzadeh Abdi i et digt også har en særlig 'punktum-fikseret' måde at slutte af på. Et uddrag af et af hans digte lyder således:

De 7 dødshave

De 7 f'er - føde - form - farve - findested - formering - fjender - forsvar.
De 7 dødssynder - hovmod - griskhed - utugt - vrede - grådighed - misundelse - dovenskab.
De 7 p'er - product - place - price - promotion - people - physical evidence & process.
De 7 små dværge
De 7 verdenshave
De 7 kostråd - brød og gryn - frugt og grønsager - kartofler, ris og pasta - fisk - mælkeprodukter - kød med lavt fedtindhold - gode olier.
De 7 plager
De 7 chakraer
De 7 dyder - visdom - retfærdighed - mod - selvbeherskelse - tro - håb og kærlighed.
De 7 kardinaldyder
De 7 kommaregler - i opremsning - ved tilføjelser - mellem helsætninger - efter ledsætninger - foran parentetiske ledsætninger - ved apposition - foran men.
De 7 kontinenter
De 7 kompetencer - sprog - musik - logik - rum - bevægelse - personlig indre og ydre.
De 7 samuraier
De 7 vaner - viden - kunnen - vilje - motiv - drivkraft - hvordan - hvad & hvorfor.
De 7 frie kunster - grammatik - retorik - dialektik - aritmetik - geometri - musik.
De 7 dødshave findes
De 7 syvere
De 7 punktummer . . . . . . .

(fra digtet De 7 dødshave i antologien Det Poetiske Bureaus ANTOLOGI 2009, 2009).

***

Det' da interessant • • • at der i et digt af Poul Borum er en særlig 'ende':

vi dødelige har så mange skægge ting for
vi læsper os gennem flossede ordrækker om al evighed
(...)
dog ved små trækninger angivende
det forfald der begynder som træk og en let forkølelse
og ender, ja ender, gæt engang -
rigtigt, der hvor alting ender
her:

Uddrag af digtet Upåklageligt groft digt af Poul Borum (1934-1996) fra digtsamlingen Mod, 1965.

***

Det' da interessant • • • at en lort ikke lugter, når den står på skrift:

Lorteaforisme 1

En sagt lort
er lige så svær at trække tilbage
som en skidt lort
er at proppe op igen

Lorteaforisme 2

En lort kommer ikke ud af den blå luft;
den kommer enten ud af røven eller munden.

Jørn Ingemann Knudsen (f. 1954), 2012.

Og når vi nu er ved den ende, så rinder der mig nogle linjer fra digtet Øst/vest - hjemme bedst i hu:

Den østlige del (...)
den vestlige del (...)
af verden: to halvkugler,
to skøre halvkugler for panden
to røvbalder
der virkelig strammer sig an
for at komme godt ud at skide.

(...) Og alt det lort
de hober op og holder tilbage
skides endelig ud i (...) Syd
so help you God
dit bette nor.

Uddrag af digt af Allan Karlsen (f. 1944) fra antologien Før det er for sent - en antologi om fred af Henning Mortensen m.fl. (red.), 1984

***

Det' da interessant • • • - nu vi er ved det med særlige slutninger - at forfatteren Flemming Jacobsen afslutter en tekst med titlen What's the point på følgende måde:

(...) Så gav hun gavmilde omgange i skumle kælderlejligheder imens hun atter udbredte kendskabet til edb. Og nu undrer du dig måske over historiens bratte afslutning, men det ville du ikke have gjort hvis du havde taget overskriften alvorligt. Der er nemlig ikke nogen... Ikke denne gang...

De sidste linjer af teksten What's the point af Flemming Jakobsen (f. 1972) i tekstsamlingen I himmelen er engle ikke noget særligt, 2011.

***

Det' da interessant • • • at der åbenbart findes tvekønnede piger:

Og derfor har det [universitetet, min anm.] et stort problem med alle de piger af begge køn, der vil læse engelsk, arabisk og kunsthistorie.

(Fra debatartiklen Der er gået McDonald's i universitetet af lektor dr. phil Hans Hauge i politiken.dk, d. 20. august 2011.

***

Det' da interessant • • • at læse følgende sidstelinjer i et digt af Kathrine Storm:

jeg har skaffet dig plads på et museum
selvom du ikke er mit yndlingskunstværk

(Uddrag af digt af Kathrine Storm, bragt i det litterære tidsskrift Slagtryk.dk, juni 2011.

***

Det' da interessant • • • den formulering, hvormed Johannes Bech Dalsgaard får skabt et fint billede af den måde, tiden går på:

i går / strømmer igennem i morgen / som lys gennem ruden

(Uddrag af digtet Understrøm af Johannes Bech Dalsgaard, bragt i det litterære tidsskrift Slagtryk.dk, juni 2011.

***

Det' da interessant • • • når Knud Steffen Nielsen i et interview siger følgende om humor:

Humoren er jo også et låg, der kan løftes af og som tilbyder en form for redning permanent, mens det står på. Jeg kan huske første gang, en sagde til mig: Sæt dig ned, så kommer der en stol lige om lidt. Og for den femårige stred det jo mod almindelige love og regler, men det var da fantasifuldt. Eller når Storm P snakkede og sagde: Gid jeg var to små hundehvalpe, så jeg kunne lege med hinanden. Så krøllede hjernen og logikken sammen i første blik. Men i andet kik var det jo en logik, der klargjorde, at det var ensomhed, så det forslog.

Citat fra artiklen At takke og bukke for en så dobbelt pakke - Interview med maleren og forfatteren Knud Steffen Nielsen af Jesper Elving i sentura.dk, d. 24. aug. 2006. Sentura.dk eksisterer ikke mere.

***

Det' da interessant • • • når Johannes L. Madsen finder på at skrive en verslinje som denne:

en clips sat på en vanddråbe

(Første linje fra et digt af Johannes L. Madsen (1942-2000) i tekstsamlingen Er skriften løgn, fordi lysets baggrund altid er sort?, 1974.)

***

Det' da interessant • • • når Ole Grünbaum minder unge om, at:

det er en rigtig god idé at dyrke eksistentiel fitness (...) og (...) udvikle åndelige muskler. Disse svækkes ikke med alderen.

Med eksistentiel fitness mener han bl.a. træning i at nyde ting som kærlighed, skønhed, godhed, sandhed, venskab [og] mening.

(Citater fra artiklen Husk den eksistentielle fitness af Ole Grünbaum (1945-2023) i Weekendavisen #34, d. 26. aug. 2011)

***

Det' da interessant • • • at læse nedenstående digt, der får en til spontant at udbryde: Læs ikke digtet, når du spiser (men at have sex imens er måske okay?):

Du kommer ind ad døren og smider frakken på gulvet. Jeg fortæller, at jeg lige siden dit sidste kys har lagt mig selv forkert på plads, og at jeg i timerne inden din ankomst har deltaget i et stafetløb, hvor jeg måtte række depechen til mig selv. Du bemærker, at her dufter af abrikos og mandel, at mit ene øje er større end ellers, og du spørger til de fossilerede snegle, der hænger ned fra loftet som stalagtitter. Jeg svarer ikke, men tvinger i stedet din mund åben med hænderne, og lader dig fange en dråbe slim, en perle, med tungen.

(Prosadigtet Ankomst af Carsten René Nielsen (f. 1966) fra digtsamlingen Cirkler, 1998)

***

Det' da interessant • • • når man læser følgende sætning i forbindelse med beskrivelse af en kvindeorganisations udstilling af fotos af kvindeskød taget i pasfotoautomat på Københavns hovedbanegård:

Kussebillederne viser hverdagskusserne, som de var denne søndag.

(Citat fra artiklen Kusser i øjenhøjde af KRAN (en nu opløst feministisk aktions- og basisgruppe) i tidsskriftet Øjeblikket nr. 47, efterår 2006.)

***

Det' da interessant • • • når man læser følgende overskrift i en artikel i Kunstavisen: Struktur under hunden 2003-2011 - og så bliver i tvivl om, hvorvidt der måske er en stavefejl på spil, fordi man inde i artiklen læser, at værket, der hentydes til, faktisk hedder: Struturen under Huden?

(Citater fra artikel af Erik Meistrup om en udstilling på Randers Kunstmuseum i Kunstavisen nr. 8, september/oktober 2011)

***

Det' da interessant • • • når en digter ved hjælp af ord formår at syn- og lydliggøre din krops celledeling:

Underkjolen er af silkechiffon
det er meningen
at den skal sitre
når man bevæger sig

Ligesom lyden af celler der deler sig.

(Sidste strofe og linje i digtet Haute couture af Kristina Stoltz fra digtsamlingen Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse, 2000)

***

Det' da interessant • • • når en digter ved hjælp af simpel gentagelse kan skabe en tydelig fornemmelse af fysisk bevægelse:

En sommerfugl flagrer forbi
og flagrer forbi igen
i perlemorsdragt.

(Citat fra digtet Graveren og en sommerfugl af Werner Aspenström fra 1952, her i Ivan Malinowskis oversættelse fra antologien I takt med bødlerne - Moderne svenske digte II, 1981)

***

Det' da interessant • • • når det danske sprog næsten i smug udvikler sig/tilføjes nye ord. Som nu fx i denne sætning fra en jobannonce fra firmaet Mogens Daarbak A/S, Aalborg, d. 12. oktober 2011:

Vi vækster og søger derfor en konsulent/indkøber til vores afdeling for industriemballage i Aalborg.

***

Det' da interessant • • • når en digter på sin helt egen måde undgår at gøre billedsproget alt for kompliceret:

mine fingerspidser rører vindueskarmen i kælne strøg, den grå ma-
ling føles blød som gråglat maling, (...)

(uddrag af digt nr. 10: jeg trækker aldrig gardinerne for... af Mikkel Thykier (f. 1977) fra afsnittet af et værelses breve i digtsamlingen Skyggerne er kun flygtige, 1995)

***

Det' da interessant • • • når der ufrivilligt bliver vrøvlet lidt rent sprogligt. Som i uddraget her fra en artikel om en amerikansk undersøgelse af midaldrende og ældre kvinders sexliv:

• 66 procent af de seksuelt aktive kvinder var tilfredse med deres sexliv.
• Det samme var næsten halvdelen af de seksuelt inaktive kvinder.

Fra artiklen Sådan bliver kvinder tilfredse med deres sexliv af Niels Ebdrup i videnskab.dk, d. 9. jan. 2012.

***

Det' da interessant • • • når man med et fremmedsprogligt eksempel kan illustrere, hvad den sproglige såkaldte klangfigur, man benævner 'ordspil', egentlig er kendetegnet ved. Læs nemlig fx denne engelske sætning op, og se og lyt til, hvordan der leges (spilles) med ordene:

I’d rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy.

Citat af Dorothy Parker (1893-1967), gengivet i billedkunstner Michael Norres bog Den lille røde kunstbog, 2009. P.S.: Den amerikanske musiker Tom Waits tillægges af nogle delvist æren for ovenstående citat. I hvert fald udtalte han sætningen i et interview i 2005 og påstod, at han havde læst det på en toiletvæg engang.

***

Det' da interessant, når • • • når en afsender kun indirekte, men alligevel tydeligt, fortæller hvilket køn, hun selv tilhører og samtidig signalerer, hvilket køn teksten især henvender sig til:

Vi kan fortælle os selv, at kroppen er en social konstruktion 117 gange om dagen. Men vi har menstruation, vi vil være gravide, og vi ammer.

Citat fra artiklen Den forbandede krop af Elisabeth Friis i information.dk, d. 2. februar 2012.

***

Det' da interessant • • • når man en gang imellem bliver gjort opmærksom på musiks uskønne sider. Hør blot her:

Det' da interessant • • • når en journalist i en artikel eksperimenterer med den sproglige figur, der kaldes eufemisme (forskønnelse af udtryk). Som det er tilfældet i dette eksempel:

"Ukendt" dansker triumferer i USA

Dansk komponist har skrevet historie i USA - vandt prestigefyldt pris for 10. år i træk.

Helle Hansen har vundet prisen 'Honorable Mention Award' under verdens største sangskrivningskonkurrence - ikke bare én gang, men ti gange i træk. (...)
I konkurrencen er der fokus på de tre første pladser.
Og det er andenpladsen, som komponisten og sangskriveren Helle Hansen nu har vundet for 10. år i træk.

Uddrag af artiklen "Ukendt" dansker triumferer i USA af Kathrine Albrechtsen i Jyllands-Postens kpn.dk, d. 17. februar 2012.

***

Det' da interessant • • • når man en gang imellem møder særligt billedskabende billedsproglige formuleringer i debatindlæg i aviser:

Homoseksuelle ægteskaber er ikke enden på den vestlige civilisation. Den virkelige trussel er tsunamien af skilsmisser og dens uskyldige børn, der som yoyo'er bliver smidt fra hjem til hjem i weekenden.

Slutningen af debatindlægget Homoseksualitet er ikke en moralsk synd - af jøde, salgschef og debattør, David Lexner, i Kristeligt Dagblads religion.dk, d. 24. feb. 2012.

Det kunne være sjovt at se, hvordan en tegner ville illustrere en sådan billedsproglig sentens.

***

Det' da interessant • • • når et bestemt ord (omend i variationer) bliver brugt så mange gange, at teksten næsten bliver 'beskidt' af det. Det gælder, synes jeg, fx nedenstående uddrag af boligannonce på boligportalen.dk i marts 2012:

Vi søger en rar, glad, rolig og ikke mindst renlig pige til vores bofællesskab pr. 15 april. (...) Vi er ret renlige anlagt, og man skal rydde op efter sig selv 100%, tømme opvaskeren, etc. På det punkt er det ret vigtigt du ved du er renligt anlagt på forhånd, da vi er 6. Derfor er her egentligt altid rent og pænt (...). Derudover har vi en rengøringsplan, hvor man er ansvarlig hver 3. uge (...)

***

Det' da interessant • • • når man falder over en sætning, hvor man er usikker på, om skribenten virkelig mener, hvad hun er kommet til at skrive:

Devisen synes at være: Hellere en politisk korrekt usandhed end en ukorrekt sandhed.

Slutningen af debatindlægget Københavns Kommune lukker øjnene for indvandrerkriminalitet - af Aia Fog i denkorteavis.dk, d. 15. april 2012.

Når jeg læser udtrykket: ukorrekt sandhed, så har jeg lidt samme undrende, men alligevel intellektuelt udfordrende hvabeva'?-fornemmelse, som når Henrik Nordbrandt (1945-2023) i et digt skriver:

Anden strofe i digtet Aftensol fra digtsamlingen Ormene ved himlens port, 1995.

***

Det' da interessant • • • når det nonverbale kropssprog bliver verbaliseret:

Der er kun brug for en enkelt finger for at bedømme denne bog, og De må selv gætte hvilken.

Udtalelse af Henrik Dahl i negativ anmeldelse af lærebog i artiklen Da læreren blev stilladserende guide, Weekendavisen nr. 3, 21. januar 2011.

***

Det' da interessant • • • at der findes forskellige typer af sproglige besjælinger. Den ene type af besjæling er den slags metaforer, der er kendetegnet ved, at konkrete ting eller ikke-menneskelige væsener (fx dyr eller planter) bliver tillagt menneskelige egenskaber. Fx denne besjæling fra digtet Graa Himmel af Halfdan Rasmussen (1941): mange små huse hoster grå røg ud i den våde dag.

En lidt mere udspekuleret form for besjæling er måske en verslinje som denne:

(Ka denne parentes li dig?)

Andensidste linje i et digt uden titel af Rasmus Nikolajsen (f. 1977) fra digtsamlingen Frihed og sex på rejsen, 2003 (s. 9).

***

Det' da interessant • • • at det i en del år har været, og stadigvæk tilsyneladende er, populært at lade sig tatovere, enten for at manifestere sig selv som noget specielt, eller at gøre opmærksom på et tilhørsforhold til en særlig gruppering - eller bare for at signalere, at man er med på en trend i tiden. Dog er der nok ikke mange, der lader sig 'brændemærke' som Solveig her:

Og en vidunderlig pige ved navn Solveig
havde digte af Jens August Schade tatoveret på brysterne
Jeg har en masse danskstuderende blandt mine kunder
og har læst en betænkning om kunst på arbejdspladsen,
sagde hun til os ud for Mændenes Hjem.
Solveig, sagde jeg og smilede til hende,
sku' vi lave en antologi sammen?

Fra digtet Op til flere forsøg på at skrive en fædrelandssang af Peter Poulsen (f. 1940) fra digtsamlingen Professor i ømhed, 1984.

***

Det' da interessant • • •, at stavekontrollen i Microsofts program Word (og andre tekstbehandlingsprogrammer) ikke altid kan stave rigtigt. Som Ann Bjørkskov skriver: "Dette lille 'digt' om stavekontrollen giver et billede af nogle af dens svage sider:

Hyldest til min stav kontrol
Vår ær det barre skønt af jeg har en stav kontrol.
Hele tiden reder den maj fra stave fejlens vold.
Får uden hjælp fra min PC vilde mine tekster ikke vær til at læs.
Mænd min stav kontrol sikre at jeg altid for et godt resultat."

Fra temahæftet Stavekontrollen i Word – brug den med omtanke af Ann Bjørnskov, Kompetencecenter for e-læring, ventures.dk, april 2006, s. 2.

***

Det' da interessant • • • når man læser en sammenligning som denne i en novelle:

Sammenlignet med flåter er myrer, bier og hvepse (vi glemmer et øjeblik allergi over for insektstik) de rene kæledyr; bierne samler hovedsagelig deres interesse om blomsterne, især frugttræernes, men selvfølgelig også om så mange andre slags blomster, og de virker aldeles uaggressive, hvis man da ikke ligefrem sætter sig på en af dem ved et uheld. Og i sidste tilfælde reagerer de dog helt forståeligt i desperation og selvforsvar. Ved for eksempel at stikke Ellen Olsen i røven.

Fra novellen Flåter af Henning Mortensen (f. 1939) i tidsskriftet Den blå port, nr. 74 2007, s. 78..

***

Det' da interessant • • • - og ærligt - at analyseinstituttet Jysk Analyse vælger at kalde en spade for en spade, eller rettere: en kunde for en kat - i nedenstående mellemrubrik i en artikel om segmentering:

Der findes flere måder til at flå skindet af en kat

Gennem tiderne har man afprøvet mange forskellige fremgangsmåder til segmentering. Man har opdelt kunderne efter køn, alder, erhvervsmæssig status, indkomst etc. Denne metode viste sig ikke at føre til de ønskede resultater, bl.a. fordi det er nemt for konkurrenter at få samme information. Derfor er man tyet til livsstilssegmenteringer, hvor kunderne opdeles efter den måde, de lever deres liv på, dvs. deres interesser, holdninger, adfærd m.m.

Citat fra artiklen "Segmentering" på Jysk Analyses hjemmeside (set. d. 28. august 2012).

***

Det' da interessant • • • at sprog kan være så fængslende, som tilfældet er i denne indledning til dokumentaren We on death row, en interviewfilm med fanger på dødsgangen i et amerikansk fængsel. Instruktør Oliviero Toscani, 2000.

Det' da interessant • • • - og vel ikke så opfindsomt på en dybfrossen decemberdag d. 6. dec. 2012 - at skrive følgende tre rubrikker i dagens nyhedsbrev fra Politiken.dk's filmtillæg:

Brad Pitt er iskold lejemorder i moderne gangsterland

'Banditten' er iskold registrerende dokumentarisme om en menneskelig nedtur

Fans ligger i iskold kø efter billetter til kvalmende Hobbitten

***

Det' da interessant • • • at sprogs veje er så uransagelige. Hvorfor mon nogen lige pludselig er begyndt at bruge nedenstående ord i en helt ny betydning?:

Socialrådgivere bakker op om forlomme til langtidsledige
Dansk Socialrådgiverforening bifalder, at Københavns Kommune giver en forlomme i jobkøen til langtidsledige.

Overskrift og underrubrik i artikel af Michael Ørtz Christiansen i b.dk. d. 14. feb. 2013.

eller denne brug af ordet i en lidt anden sammenhæng:

Giv familien en forlomme
Er køen foran badeværelset for lang? Vil du foran din familie, og vil de også foran dig? Så kan I give jer selv en forlomme med et ekstra badeværelse.

Fra artikel på klogem2.dk, en ikke længere eksisterende hjemmeside for boligejere.

***

Det' da interessant • • • - og det er faktisk først nu, jeg opdager den afgørende forskel på skrift og tale ;-):

Mr. Watson - kom her - Jeg vil gerne se dig. Men så snart ordene var udtalt, var de væk.

(Citat fra artiklen Hør telefonens opfinder tale i 1885 af Niels Ebdrup i videnskab.dk, 30. april 2013.

***

Det' da interessant • • • at oplevelsen af herlighed sandsynligvis afhænger af, hvilken side man oplever fra:

I øjeblikket har vi en herlig masse unge mennesker under 30 år, som er på kontanthjælp og har fået uddannelsespålæg.

Udtalt af leder for uddannelsesinstitution, maj 2013.

***

***

Det' da interessant • • • og skønt at høre, at den dygtige billedkunstner Tonny Hørning (f. 1941) ikke sætter sit lys under en skæppe, men selvtillidsfuldt udtrykker sig om sin evne til at tegne, som han gør i nedenstående videoklip:

Uddrag af interview på YouTube med billedkunstner Tonny Hørning, som taler om sin egen tegning i videointerview af Dan-Tuyet Tham d. 31. dec. 2010.

***

Det' da interessant • • • når man ikke havde set dén komme:

Det' da interessant • • • at se andre blive taget ved næsen:

***

Den evne til at se det store i det små havde Holger Drachmann også. Læs bare dette digt:

Jeg vilde saa gerne vide!

Jeg vilde saa gerne vide
hvad Livet inderst i Kærnen bær';
jeg gik til en uænset Side,
fjærnt fra den stimende Hær.

Forbi mig drog de med lydende Raab,
Hob efter Hob,
med Førere, Vaaben og Mærker;
Føreren syned dem, Taleren ildned dem,
alle Ting ægged dem, ingen Ting mildned dem,
signet de blev af Troldmænd,
Lægmænd, Læger og Klerker.

Jeg knæled paa Græssets Hynder,
mit Øje søgte med Angst mod Jord:
jeg var som en domfældt Synder,
hvis Liv paa et Vink beror.

Men hvad og hvorledes? Jeg bad, besvor: —
Ord efter Ord
fra Vejen hen over mig larmed;
da saa' jeg en Rede, hvor Markskjellet skraaned,
et Agerhøns-Boelsted, af Plovningen skaanet,
en Moder jeg saa', som mod Kulden
sit kuld under Vingerne varmed.

Jeg følte, med duggede Blikke,
hvad Livet inderst i Kærnen bær'.
Jeg saa' det — jeg hørte det ikke
hist fra den stimende Hær.

Fra Holger Drachmanns (1846-1908) digtsamling Dybe Strenge - Digte og Sange, 1884.

***

Det' da interessant • • • når man tilfældigt falder over, hvor mange verslinjer naturfænomenet 'græs' indgår i i Paul la Cours (1902-1956) fine digtsamling Mellem Bark og Ved fra 1950. Man kan næsten ikke lade være med at tænke på ordet fetichisme.

Her remses verslinjer med græs i op:

Græsset blev grønt i deres Sind / som det var grønt for deres Fod (fra digtet Ny sol), Klarheden som sover / hælder blaa sig over / Græsset paa din Sti (...) Græsset lukker over / glemte Lyn sin Skov (fra digtet Stormen), Men de rejste sig vældigt / i Græsset det graa og sorte (fra digtet Okserne), Lad Græssets tusind Fødder paa mig løbe... (fra digtet Naar jeg er blevet gammel), Stenen som uset under Græsset hviler (fra digtet Tjenere), En Grund i mig kan ikke rokkes / om Græsset snart skal træde paa min Skulder, (...) Lynet som hærger Græsset / røber Træet ( fra digtet Der er spændt Vinger), Lette er mine Trin: / jeg træder næppe paa Græsset. (fra digtet To Hjem), Jeg drager ud at retfærdiggøre os, / at finde en Haandfuld Jord (...) / Eller et Støvgran, Græsset paa Stengrund (fra digtet Afsked), da skal jeg nøgen i Græsset / vende forvandlet tilbage (fra digtet Nu gaar jeg), Naar jeg har mistet i Græsset / Guldsmedens Navn (fra digtet Forvisning), Kunde jeg kalde Duerne / sammen i Græsset (fra digtet Duerne), naar du har glemt at du engang var dig, / maaske jeg da vil komme igennem Græssets Uskyld (fra digtet Det Aabne), hvor hendes Fødder tøved, / i Græssets lette Varme (fra digtet Hun kunde ikke falde), Under Blodets Fortidshimmel fandt jeg Stien gennem Græsset (fra digtet Vejene), Mine fire Elementer: Fuglene, Træerne, Græsset og Havet (fra digtet Tærskel), Min Lykke som Græssets er fra Tidernes Morgen (fra digtet Sommerfuglen) og Græsset fatter igen om mine Hænder / som blev lette af Kys (fra digtet Glæde).

***

Det' da interessant • • • - at også grammatisk etymologi kan være interessant ;-):

Grammatik, her etymologi, 5:
- .....og navnet Henrik kommer jo af Enrico, som kommer af dalgas, dalgas er en nogenlunde ædel luftart, i lighed med Bhutan, der er et bjergrige i Asien, som så igen kan syltes, lisom rødbeder. Sylte er et organ, der sidder forrest på en gris, som kan være en orne. En orne har givet navn til ornetolog, som elsker fugle, og så er vi tilbage, hvor vi kom fra, ved den lille vibe. Men den er fløjet.

- Mht. til grammatik: er viberede et verbum i datid?

(…) Verbet 'viberede' (…) bruges netop i imperfektum, når viben er fløjet ud af landet om vinteren til måske Ægyptens land. Om sommeren hedder verbet 'viber'. Jeg viber fx betyder: nu er det sommer, (måske i et hjørne af en have).

Af Knud Steffen Nielsen på Facebook (16. jan. 2014).

Viben er i øvrigt begyndt at overvintre i DK. At være vibrøs betyder, at vinger ligesom blafrer i din mave. Måske er du forelsket eller værre: du skal til eksamen.

Af Karen Stoltze på Facebook (16. jan. 2014).

***

***

Det' da interessant • • • at man laver stavefejl i en stillingsannonce, hvor der søges en kommunikationsmedarbejder... 'Tykke' staves jo ikke med 'k', men med 'g' ;-):

Du kan søge stillingen ved at tykke på ansøgningslinket eller ved at gå ind på ucl.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Citat fra stillingsannonce på jobindex.dk, april 2014.

***

Det' da interessant • • •, når fortællerens gajoler er i fokus i moderne absurd fiktion:

Hun ramte mig med to skud så begge mine brystvorter blev til grinevorter, et par små rosinagtige tingester som hele tiden grinede Soldatteren ind i det gamle land og soldaterne ind i det nye land som væltede ud af kloden i længere og længere strimler. Men så kom hun igen og ramte mig med to nye pletskud så grinevorterne blev til vridevorter, den venstre vred sig under Soldatteren, den højre vred sig under soldaterne. Men selv om hendes to sidste skud ramte ved siden af, blev vridevorterne alligevel pludselig til navnevorter med henholdsvis sort og blåt stempel. Den venstre navngiver børn og gamle. Den højre navngiver alle dukkerne som bliver ved og ved med at komme svævende ned højt oppefra med flagermusene som faldskærme. Men nu tror jeg ikke hun kan ramme mig mere, jeg tror hun faldt omkuld sidste gang hun skød, jeg tror det hele foregår automatisk nu.

Kortprosateksten Tre gange skud af Birgit Margrethe Munch (f. 1964) fra tekstsamlingen Prikken under i'et, 2000.

***

Det' da interessant • • •, at det ikke kun er i skønlitterære tekster, at forfattere boltrer sig i neologismer (nydannelser af ord):

Det er klart at selv samme seksuelle aktivitet - fx oralsex - ikke hos garvede sambollere har samme grænsebrydende funktion og effekt som hos nybollere. Seksualvarianten er hos rutinebollerne ikke - i samme grad i hvert fald - en del af en ordløs energisamtale.

Ph.d. i sprogpsykologi Lars Chandresh Henriksen (f. 1945) i artiklen Samlejet som kommunikationssituation i bogen SprogSex, redaktionel tilrettelæggelse Michael Blædel, Modersmålselskabets Årbog 2012, s. 70.

***

Det' da interessant • • •, når størrelsens betydning tilkendegives så tydeligt som i denne annonce:

Roller til reklamefilm

Følgende roller søges besat hurtigst muligt:

Ægtepar

Mand i alderen 40-60 år
Karakteren er en del af et ægtepar, og skal igennem sit ydre udtrykke at han er under tøflen. Derfor søges en lille og spinkel mand.

Kvinde i alderen 45-60 år
Denne karakter er en del af et ægtepar, og kvinden skal igennem sit udseende udtrykke at det er hende der bestemmer. Vi søger således en større kvinde, gerne høj og bredskuldret.

Annonce på statist.dk, sep. 2014.

***

Det' da interessant • • •, at det faktisk ikke er ret tit, at heltens toiletbesøg beskrives i fiktion. Hverken i fiktionsfilm eller i romaner har personerne tilsyneladende synderligt behov for at skide. Måske beskrives denne jo naturnødvendige og såre menneskelige akt så sjældent, fordi toiletbesøg almindeligvis ikke har den store dramatiske værdi. Men heldigvis: Ingen regel uden undtagelse:

Vil du have en kop kaffe, spørger tatovøren der er en slank kvinde med dreadlocks og piercede smilehuller. Jeg takker ja og spørger efter toilettet og går ud for at drikke vand, og så bliver jeg overvældet af et behov for at skide, og jeg sætter mig og opfylder det behov, men det er svært, jeg vipper kroppen frem og tilbage mens jeg presser for ligesom at lirke den ud, lorten, og jeg sveder i min hårgrænse, og jeg kan mærke sved på min ryg, og lige da jeg er ved at blive bange for at jeg skal sidde herude i hundrede år som det ville være typisk at skulle når det ikke er ens eget toilet og der er nogen til at bemærke hvor længe man er om det, er jeg færdig, og jeg sukker lettet og tørrer mig og det, og vasker hænder, tager en tår vand mere, tørrer min pande og forsøgsvist min ryg og tager en dyb indånding, og da jeg forlader toilettet, er jeg ved almindelig kropstemperatur igen.

Fra noveletten Hud af Ina Munch Christensen i serieudgivelsen A little less conversation No 9 af H. Hvattum (red.), 2016.

***

Det' da interessant • • •:

En kvart million danskere lever i dag med kræft. Det svarer til hele Aarhus' befolkning. Og for første gang kortlægger en stor undersøgelse de mennesker, der lever med kræft i hverdagen (...). Det er gruppen af enlige mænd i slutningen af tresserne med kort uddannelse og andre alvorlige sygdomme, som oftest rammes af kræft.

Studievært Mette Vibe Utzon i TV2 News d. 1. marts 2014 kl. 01:14..

***

Det' da interessant • • •, at fejlslag på tastaturet ligefrem kan have thriller-faktor. Læs fx denne lille - ellers venligt mente - bemærkning til redaktøren for antologien.dk fra en offentlig myndighed:

Håber ikke du er i tvivl om noget, ellers spøger du bare?

***

Det' da interessant • • •, at mediernes rolle som den fjerde statsmagt ikke gør lige stort indtryk på alle. I hvert ikke på Peter Aalbæk Jensen, der i april 2016 kundgjorde, at han trak sig som direktør for filmselskabet Zentropa, som han startede sammen med Lars von Trier i 1992. Journalist Kirstine Benedicta Lauritzen forsøgte i den anledning at få en udtalelse fra Peter Aalbæk, men hendes autoritet som repræsentant for mediet Berlingske kom til kort. Hun slutter således sin artikel om Aalbæk og hans efterfølger:

Det har ikke været muligt at få Peter Aalbæk i tale, da han i dag fokuserer på madlavningen, hvor menuen står på flæskesteg og citronfromage til familien.

Artiklen Ny Zentropa-boss efter Ålens exit: »Den eneste forskel er, at det nu er mig, der får klø« i b.dk, d. 8. april 2016.

***

Det' da interessant • • •, at brug af sproglige gentagelsesfigurer i forbindelse med lyriske beskrivelser af nedbør kan vække et behov for at iføre sig regn- eller vintertøj på, imens man læser:

(...)
bomuldsskyerne er langt borte
og du drog af sted uden at sige farvel
Det regner
Det regner
Det regner

(...)
Snespor
og buske
fægtende
og lysende
af sne
sne
og sne

Første citat er fra mindedigtet "Paul Éluard" (en fransk digter) i anledning af dennes død i 1952. Digtet er skrevet af en anden fransk forfatter, Philippe Soupault (1897-1990 i digtsamlingen Westwego & Gravskrifter (på dansk 2005, på fransk 1984. Andet digt-uddrag er fra Henrik S. Holcks digt "Snenat" fra digtsamlingen Vi må være som alt, 2006 (førsteudg. 1978).

***

Det' da interessant • • • - eller sagt på en anden måde: Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om disse tre kvindelige digtere har fulgt serien Den store bagedyst i DR?:

tre ting, der kan hæve, ordnet efter bred
de + smerte, stigende orden; sekundært
efter grad af nydelse og brødmæssig vel
duft, falden orden:

1) dej
2) dankort
3) mandler

Et digt fra digtkredsen 7 lister af Birgitte Krogsbøll (f. 1954) i antologien OEHL #1 Den poet har pels, Christel Sunesen og Lars Emil Foder (red.), Forlaget Ekbátana, 2014.

Jeg er ikke dej.
Jeg er tung luft, klædt ud som krop.
Du slår mig ned, ælter min mindre.
Det er en stakket frist, jeg kommer igen. Hæver og vælter ud over dine bredder og kanter. Jeg er dej; vokser hvor der ikke er plads.
Du slår mig ned, ælter mig, men jeg kan ikke formes. Jeg vokser i varme, hvor der ikke er plads.
Slå mig ned.

Digt nr. 2 af Louise Juhl Dalsgaard (f. 1973) i tekstsamlingen Mit ønske om at dø er rent hypotetisk, 2016.

Jeg laver trylledej
ælter det på samme måde
som når du rører ved min krop.

Indledning til et digt af Sofie Diemer Leonhardt (f. 1995) i digtsamlingen LOL-LITA, 2016.

***

Det' da interessant • • •, at alle chefer for amerikanske hedgefonde opfattes som at have en eller anden grad af psykopatiske træk ;-):

Forskerne ville undersøge om deres studier af disse topchefer enten kunne underbygge eller aflive den generelle opfattelse af, at "psykopater" er bedre til at tjene penge end folk uden disse personlighedstræk. (...) Men undersøgelsen viste, at hedgefondchefer med disse psykopatiske træk i gennemsnit havde leveret et afkast på den investerede kapital, der lå 15 pct. lavere end deres mindre psykopatiske kolleger.

Uddrag fra artiklen Psykopat-chefer er dårligere til at tjene penge af Søren Kragballe i finans.dk d. 22. okt. 2017.

***

Det' da interessant • • •, at hovedpersonerne i de fleste klassiske fortællinger for børn er normbrydere:

Rødhætte hørte ikke efter sin mor ... Pinochio var en løgner ... Robin Hood var en tyv ... Tarzan gik uden tøj og sov med en abe ... Snehvide boede sammen med syv mænd ... Pippi var jagtet af myndighederne ... Emil drak sig fuld ...
Dét var alle mine rollemodeller, og i dag undrer man sig over min opførsel???

***

Det' da interessant • • • når der er en vis autoritet over det ord, man staver forkert:

Herhjemme findes pigæble særligt ved byområder og nær bebyggelse. Men den giftige plante ser nu ud til at brede sig i den danske natur, advarer landboforeningen Agri Nord i et opslag på Facebook. For eksempel fandt en af foreningens økologikonsulenter torsdag 10 rigsæbler på en mark hos et kvægbrug.

Kilde: Artiklen "Landboforening: Giftig plante ser ud til at brede sig i den danske natur" - af Emilie Holt Vissing i jyllands-posten.dk, d. 23. sep. 2018. Set samme dag.

Det' da interessant • • •, at det måske er, fordi Kristelig Fagbevægelse er indblandet, at døden også bliver det?:

Det er Krifa, der har repræsenteret og ført sagen for Jens-Ove Larsen. Advokat Carl Madsen er tilfreds med, at landsretten har dømt til fordel for Jens-Ove Larsen.
- Det er en testamentering af den vurdering, vi foretog dengang. Og det viser, at byrettens dom var rigtig. Det er det, jeg kan drage ud af landsrettens dom, siger Carl Madsen.

Fra artiklen Chaufføren fyret for Facebook-kommentarer: Nu er der godt nyt til Jens-Ove - i avisen.dk, d. 4. okt. 2018. Set samme dag. Min fremhævning.

***

Det' da interessant • • • - og ganske foruroligende - når man bliver afhængig af udskillelse af nydelsesfremkaldende kemiske stoffer i sin egen krop:

(...) digitale medier kan bedst ses som en distraktion, hvor særligt iPads er skabt som midler til underholdning – vakuumfyldt tidsfordriv.
Årsagen skal findes i, at underholdning er forbundet med nydelse, der udløser hormonet dopamin i hjernen, og det er afhængighedsskabende. Dopamin er kroppens måde at belønne mennesket på for at opnå nydelse, men eleverne skal lære at behovsudsætte og vælge de større nydelser, som bærer mest frugt. Ved underholdning kommer belønningen uden indsats. Og selvom den let opnåede nydelse er langt mindre intens, end når vi behovsudsætter, så kan undervisningen ikke konkurrere. Det skyldes, at belønningen fra skolen består af et meningsfyldt og mere frit og myndigt liv – det tager lang tid, og derfor taber vi kampen. Det er dette lette dopamin-fix, som er grunden til, at forældre og lærere dagligt oplever, at det er en kamp at få børnene ud af ”opiumhulen”.

Kilde: Artiklen "Digitale medier er opium for folket" - af Carsten Oddershede, Cand.pæd.phil., folkeskolelærer og byrådsmedlem (EL) i Greve Kommune i kristeligt-dagblad.dk, d. 29. okt. 2018. Set samme dag.

Det' da interessant • • •, at forfatteren Vibeke Henningsen fortæller en lille historie om en astronaut, der har været på mission på månen. Astronauten bliver nogle måneder efter missionen indlagt på den lukkede afdeling:

Under et interview (...) slap det ud af ham, at han på turen pludselig havde fået, ikke alene en meget stærk følelse af, men ligefrem en vished om, at universet var kærligt og bevidst. Efter alle disse års videnskabelig og teknisk træning måtte han naturligvis diagnosticeres som forrykt, når han kunne sige den slags barnagtige sludder. Manden var overarbejdet, det var klart. (...)
Om han har ret eller ej, ved jeg ikke; jeg har aldrig selv været så langt ude.

Uddrag af kortprosateksten "Orthostatisk stresstest" af Vibeke Henningsen (f. 1954) i tekstsamlingen Tretten uhørligheder, 2011, s. 58-59.

***

Det' da interessant • • • - at det også i 1800-tallet var svært for mange mænd at forstå, at kvinder ikke bare sådan gider blive gramset på:

En mørk gade, det er nat, en kvinde går alene. Måske er hun en ærbar kvinde på vej hjem, der bare håber, at hun kan gå i fred for påtrængende skørtejægere. Måske er hun en kvinde, der ernærer sig ved at sælge seksuelle ydelser, og derfor er det hende, der henvender sig til de forbipasserende mænd. Nat, gade, kvinder og mænd - eller mænd og mænd – var omdrejningspunkt for megen offentlig debat i København i slutningen af 1800-tallet.

I 1874 var prostitution blevet til et lovligt erhverv, forudsat at de kvinder, som ernærede sig ved det, lod sig indskrive i politiets protokoller som offentlige fruentimmere. De skulle gå til jævnlig kontrol for kønssygdomme og overholde adskillige regler for, hvor de måtte færdes i byen og i hvilken påklædning. (…) De offentlige fruentimmere skulle nemlig arbejde i særlige huse med særlige persienner i særlige gader og ville dermed være skjult for befolkningen.

Sådan et fængselslignende liv stred dog imod tidens nye tanker om den personlige frihed, og som en slags belønning for god opførsel kunne nogle offentlige fruentimmere få lov til at bo for sig selv og trække på gaden. Det forargede til gengæld en del borgere, som ikke brød sig om at se trækkende kvinder og deres kunder stå og forhandle på hvert et gadehjørne. (…)

Ved et offentligt møde i 1883 afholdt af Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed, sagde fru Elisabeth Hostrup, (…), at hvis den offentlige prostitution blev afskaffet, behøvede ærbare kvinder, når de af en eller anden grund måtte færdes om aftenen på ensomme steder, ikke at få den samme følelse ved at høre en mands skridt, ”som jeg tænker mig, man får i de lande, hvor de vilde dyr har hjemme, når man mærker, at et sådant er nær”.

End ikke en i øvrigt frisindet kvinde som forfatterinden Erna Juel-Hansen var tilfreds med forholdene på gaden for spadserende enlige kvinder. I et vittigt indlæg i Politiken i maj 1894 stillede hun under overskriften "Damer i mørke” spørgsmålet, hvorfor anstændige damer ikke uantastet kunne færdes alene på byens gader på alle tider af døgnet - også i mørke, når lygterne var slukkede. Hvis hun spurgte herrerne, svarede de, at anstændige damer intet havde at bestille alene på gaderne om aftenen og natten, og at det som en følge deraf forudsattes, at damer, der ønskede at gå i fred, ikke færdedes ude på denne tid.
Begge dele mente hun, var helt forkert og passede dårligere end nogensinde til de faktiske forhold. Hele lag af samfundets kvinder var på grund af deres arbejde henvist til at gå hjem i den mørke tid fra fabrikker, butikker, systuer og kontorer.
Netop mellem klokken otte og ni om aftenen blev enlige damer oftest tilbudt ledsagelse fra især ældre gentlemen. De fleste kvinder fik efterhånden en vis øvelse i at ryste kavalererne af sig. Men det var alligevel så anstrengende, at hun nu ville foreslå kvinderne, at de bandt deres lommetørklæde om venstre arm for at tilkendegive, at de ikke ønskede tilnærmelser. Ville damer beskyttet af deres lommetørklæder engang kunne færdes i mørke alene og uanfægtet i byen, ville København med rette kunne påsætte sig selv dydens krone, skrev hun, og hævde sig som et sædelighedens mønster for alle andre hovedstæder.

Kilde: Fra artiklen "Sædeligheden" af Karin Lützen i Poul Duedahl og Ulrik Langen (red.): Nattens gerninger, 2015, s. 252, 256 (antologien.dks fremhævning)

PS: Der var i løbet af de 1880erne og -90erne indædt og ihærdig modstand mod den legale prostitution fra forskellige sider. Det resulterede i, at det:

ved lov af 11. april 1901 blev (…) forbudt at holde offentligt hus, hvorved de tidligere bordeller med persienner blev nedlagt. Først med Lov om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte af 30. marts 1906 skulle ”politimæssig reglementering af erhverv ved utugt ophæves”. Den offentlige prostitution blev hermed afskaffet.” (ibid. s. 262)

Det' da interessant • • •, at 18 bogstaver kan gøre ondt, når de tilhører den elskede, man er blevet forladt af:

AUSTRALIENSVEJ

På det ydre Østerbro, så fjernt fra centrum som et andet Australien, er det der, du befinder dig? Det er ikke til at vide, hvor du er i denne verden, men jeg så dig i avisen, dit navn som et tegn for din krop og dens fylde, uforanderligt skrevet med 3 store og 15 små bogstaver. Der var 4 a'er, 4 s'er, 3 r'er, 2 e'er, 2 h'er, 1 d, 1 u og 1 m, atten tegn, der udgør dit hele, mennesket reduceret, som det kan reduceres. Men hvad sker der, hvis vi sætter et punktum? Jeg tror, et kolon ville love godt for fremtiden! En helsætning med du og jeg kunne for eksempel lyde: De fik børn.

Et af de karakteristisk korte kapitler fra 'romanen' Koordinater af Amalie Laulund Trudsø, 2013 s. 51.

***

Det' da interessant • • •, at jeg ikke kan lade være med at tænke på det nyhedskriterium, der kaldes sensationskriteriet, og hvis betydning ofte pædagogisk forklares sådan: Det er ikke en sensation, når en hund bider en mand (for det sker relativt tit) - men det er en sensation, når en mand bider en hund.

Denne sensationelle 'omvendthed' rinder mig i hu, når jeg læser følgende aforisme af Franz Kafka (1883-1924) (som indgår i en samling af aforismer, han skrev i perioden 1916-18):

Et bur drog ud for at søge sin fugl

... når jeg hører Oscar Wildes (1854-1900) skarpe sentens: Arbejde er den fordrukne klasses forbandelse.

... og når jeg læser digtet her:

Fluerne er fulde af døde stuer

fra glemte

somre

Et digt af Asger Stig Møller fra digtsamlingen Ikonoklasten, 2004.

***

Det' da interessant • • •, og det kalder på en opfindelse, der endnu ikke er opfundet, at beredskabet virkelig døjer med 'vintervand'. For som der helt rigtigt står i en artikel i jyllands-posten-dk. :

Det er nemlig vanskeligt at pumpe vand væk, når først det er frosset til is.

Artiklen "Guldborgsund Kommune ramt af rekordmængde nedbør..." af Klara Trebbien Rasmussen i jyllands-posten.dk, d. 6. jan. 2024.

***