Elevside

Præsentation af antologien.dk

Hvis du endnu ikke er stødt på en præsentation af antologien.dk andre steder, så lad mig lige her præsentere det digitale læremiddel:

Antologien.dk hedder, som den gør, for at signalere, at dens kerneindhold udgøres af en omfattende antologi af forskellige typer af tekster.

Det overordnede formål med projektet har været at etablere og løbende udvikle et digitalt læremiddel til dansk, der fremmer din motivation - og dermed forhåbentlig også din læring - fordi antologien.dk giver mulighed for at 'lege' og arbejde med emner og problemstillinger (temaer), som du måske kan genkende fra dit eget liv og/eller dine kammeraters - eller emner, der af andre grunde har din interesse - eller som i dannelsesmæssigt øjemed er vigtige at komme omkring.

Indhold: Antologien.dk består af to sektioner:

  1. En omfattende antologi, der på nuværende tidspunkt er ordnet i ca. 30 temaer (flere vil komme til). Til hvert enkelt 'tema' er knyttet udvalgte tekster af følgende genrer:

    • Sagprosa (links til skriftlige informations- og opinionstekster)
    • Litterære tekster (epik (kortprosa og noveller) og lyrik)
    • Billeder (især malerier, med også enkelte billeder af skulpturer og installationer samt fotografier)
    • Musik (sangtekster)
    • Reklamer (reklamebilleder og -film)

  2. Faglige sider, som består af et sæt vejledninger i tekstanalyse af forskellige genrer og leksikonafdelinger med fokus på hhv. sprog, litteratur, medier og genrer.

Vær opmærksom på, at der i visse tilfælde er både en såkaldt 'intro' og en 'grundig' gennemgang af visse faglige stofområder. Det gælder fx for argumentationsanalysen, om argumenttyper, billedsprog, modsætningsfigurer og tematik.

Der også er fagligt stof, som præsenteres i flere forskellige udgaver - i nogle tilfælde af forskellige forfattere. Det gælder bl.a. argumentationsanalyse, kommunikationsanalyse, analyse af dokumentarfilm, journalistiske genrer, nyhedskriterier mv. Så er der lidt at vælge imellem.

Antologien.dks primære målgrupper er elever og lærere i gymnasiale uddannelser (stx, hf, htx/eux og hhx), men også grundskolens ældste klasser kan med fordel benytte sig af materialet.

Materialet skal selvfølgelig først og fremmest bruges i faget dansk. Det er dog også oplagt at inddrage stof fra antologien.dk i tværfaglige sammenhænge, når faget dansk indgår heri. Og i kreative fag, der har med billedkunst og musik at gøre, kan en del af teksterne også have relevans.

Musikken på antologien.dk

Som ovenfor nævnt, er der også musiknumre knyttet til hvert tema. Måske tænker du: Hvad har musik med dansk at gøre? Mit svar er, at det selvfølgelig først og fremmest er sangteksterne til musiknumrene, som har danskfaglig interesse, fordi man kan analysere sangtekster, ligesom man analyserer digte.

Men en sang adskiller sig jo fra et almindeligt digt ved, at der er skrevet en melodi til den, og at den derfor synges - meget ofte med musikalsk akkompagnement til. Og ligesom ord i enhver form for tekst kan være stemningsskabende og vække følelser, således kan også musik opfattes som et 'sprog', der skaber stemning og påvirker lytteren følelsesmæssigt. På den måde kan melodien og det musikalske akkompagnement faktisk (uden at man måske er helt bevidst om det) både direkte påvirke lytterens sindsstemning og have en vis indflydelse på, hvordan man fortolker betydningen af den sangtekst, der synges til musikken. Derfor kan det også indgå som et relevant spørgsmål i en analyse af en sangtekst, hvordan selve musikken måske påvirker forståelsen og oplevelsen af teksten.

Vores udgangspunkt for valg af musiknumre har været, at sangteksterne skal være danske, at teksterne skal repræsentere forskellige litteraturhistoriske strømninger, at teksterne skal have en vis sproglig eller indholdsmæssig substans, og at numrene skal udgøre et bredt udsnit af musikalske stilarter - både kunstmusikalske (klassiske) og rytmiske (jazz, rock, pop, rap mv.).

Du må således ikke forvente at skulle høre de nyeste og hotteste udenlandske hit her på antologien.dk, og du må heller ikke forvente, at alle musiknumre står øverst på din favoritliste. Men selv om det musikalske akkompagnement til visse sangtekster måske ikke ligefrem falder i din smag, så håber vi meget, at du alligevel vil være åben for at arbejde med teksterne.

På antologien.dk vil du sandsynligvis støde på et og andet musiknummer i en stil, som du nærmest aldrig har hørt før. Og det kan vel også være interessant nok, ikke?

Specielle it-tekniske funktioner på antologien.dk

  1. Der er en ordforklaringsfunktion på antologien.dk. Svært forståelige ord i især ældre tekster i antologi-sektionen og visse fagbegreber i artikler på de faglige sider er forklaret. Hvis der til et ord er knyttet en forklaring, markeres det ved, at ordet understreges med en tynd linje. Alle ordforklaringer på en side kan aktiveres og ses på én gang, hvis det skulle have interesse.
  2. Efter de fleste tekster i både antologisektionen og de faglige sider er der en notefunktion. Dens væsentligste funktion er, at du kan skrive notater til den tekst, som noten hører til, og/eller du kan kopiere hele teksten (både skriftlige tekster og billeder) ind i noten, tilføje nogle kommentarer og sende den videre til din lærer eller klassekammerater.
    En tekst kan desuden kopieres ind i noten, og derefter gemmes som pdf på dit eget skærmmedie.
    Du kan få et overblik over, hvilke noter du har skrevet i og tilgå hver enkelt af disse, ved at klikke/trykke på menupunktet Mine noter i topmenuen.

Kommentarer, gode idéer, konstruktiv kritik og fejlrettelser

Har du som elev kommentarer til indholdet, finder du fejl eller har forslag til forbedringer af tekniske funktioner, vil jeg sætte stor pris på, at du kontakter mig.

En stor fordel ved digitalt undervisningsmateriale er jo i princippet, at materialet løbende kan forbedres, og at fejl kan rettes. Men en forudsætning for, at jeg kan tage dine forslag til forbedringer under overvejelse, og rette de fejl, du opdager, er, at du gør mig opmærksom på dem.

please, så snart du har en konstruktiv idé til forbedring eller opdager en fejl, som irriterer dig, så tag kontakt.

Mange hilsener fra Jørn, antologiens redaktør.

PS: Langt de fleste undermapper i temaerne indledes med nogle mere eller mindre fyndige citater. De står i bokse med rødlig baggrund. Hensigten med dem er blot at underholde lidt og måske i visse tilfælde af overraske eller vække et smil eller en refleksion.

Til toppen

Henvisning til internetkilder

Når du fx i en skriftlig opgave skal angive en internetside (en hjemmeside eller en iBog) som kilde, bør din kildehenvisning indeholde disse oplysninger:

  • Forfatternavn (eller anden person, der er ansvarlig for internetsidens indhold)
  • Titel på websitet
  • Årstal for udgivelse (hvis årstal ikke er angivet, skal du oplyse om dette ved at skrive u.å. (= uden år) i en parentes efter titlen)
  • Eventuel titel på en bestemt underside eller artikel på internetsiden
  • Entydig webadresse (URL) til den underside på websitet, du har refereret, citeret eller på anden måde hentet oplysninger fra (så det kan kontrolleres, at du citerer korrekt fra kilden eller at du refererer loyalt fra den)
  • Dato for din sidste aflæsning af materialet (i visse tilfælde nedlægges en internetadresse, eller den ansvarlige for siden flytter rundt på undersider - og du kan naturligvis ikke klandres, hvis den side, du har brugt som kilde, ikke er tilgængelig efter dit seneste besøg. Og det er netop derfor, at du skal angive, hvornår du sidst har set den kilde, du henviser til)

En kildehenvisning kan eksempelvis se sådan ud:

Knudsen, Jørn Ingemann: Antologien til dansk (2019). Leksikonopslag med titlen "Sproghandling". https://antologien.dk/index.php?id=2533. Senest besøgt 20. aug. 2019.

Hvis et website ikke har angivet en forfatter, skal du henvise til den person, der har ansvaret for sitets indhold (og dennes rolle i forhold til sitet).

Hvis en anden end den ansvarlige for siden har skrevet den tekst, som du citerer fra eller på anden måde bruger som kilde, kan en kildeangivelse se således ud:

Knudsen, Jørn Ingemann (red.): Antologien til dansk (2019). Digtet "I Emoland" af Louise Kristensen fra hendes blog kraniemaelk.blogspot.com, 2010. https://antologien.dk/index.php?id=975#c6440. Senest besøgt 20. aug. 2019.

Til toppen

Brug tid på at vælge de rigtige kilder

Husk altid at bruge tid på at overveje, hvilke af de kilder der listes på en søgemaskines sider, der er de bedste. Dvs. at du skal vurdere, om kildematerialet er:

  1. relevant: handler det om det emne, du skriver om?
  2. autoritativt: er det troværdigt?
  3. aktuelt: det er ofte bedre at referere til nyere kilder end ældgamle kilder, selv om det dog skal siges, at det naturligvis afhænger af, hvad det er for en slags kilde, og hvad du skal bruge den til.

Eller som nogle 1. og 3. g'ere bl.a. siger i en undersøgelse, hvor de blev bedt om at give gode råd til andre elever om informationssøgning i forbindelse med undervisning og opgaveskrivning:

  • ”Lad være med at tage de første resultater for gode varer.”
  • ”Tjek flere resultatsider.”
  • ”Brug flere søgeord.”
  • ”Vær kritisk, brug 5 min. ekstra på at læse på siden.”
  • ”Vær grundig.”
  • ”Giv dig tid til det... til at finde noget ordentligt.”

Fra lektor Jette Hyldegårds undersøgelse af elevers informationskompetence i to udvalgte klasser (en 1.g og 3.g) på Frederiksborg Gymnasium, efterår 2009.

PS: Du skal i princippet altid kunne komme med en god begrundelse for, hvorfor du har valgt at bruge netop de bestemte kilder, som du har valgt.

Kort sagt: Det er virkelig vigtigt, at du er kildekritisk, når du bruger nettet i undervisningen - og for den sags skyld også når du bruger nettet i din fritid. Læs mere om kildekritik i linksamlingen nedenfor:

Til toppen

Links til artikler om kildekritik

  • undefinedFalske nyheder - læs en side på journalist Erkan Özdens hjemmeside om falske nyheder. Læs bl.a. svar på spørgsmålene: Hvad er falske nyheder? og Hvad er problemet med falske nyheder samt en video med titlen "Fem gode råd til at opdage falske nyheder".
  • undefinedTjekDet - Ugebrevet Mandag Morgen lancerede i 2016 det nyhedsbårede faktatjekmedie TjekDet. I dag er TjekDet et selvstændigt medie, der er ejet af Foreningen TjekDet - National portal for bekæmpelse af fake news. Om formålet med TjekDet skriver de ansvarlige bl.a.: Vores mål er at kvalificere den offentlige debat og styrke den demokratiske samtale ved at sikre, at begge dele foregår på et så oplyst grundlag som muligt - fri for misinformation, desinformation og fake news.
  • undefinedSådan vurderer du bøger og artiklerundefinedwww.skrivOpgave.dk.
  • undefinedSådan vurderer du information fra internettetundefinedwww.skrivOpgave.dk.
  • undefinedPas på kildekritikken af Thomas Wittenburg, 11. sep. 2009.
  • undefinedSådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm - Artikel af Anne Ringgaard i videnskab.dk d. 19. feb. 2018. Underrubrik: Få fem tips til, hvordan du undgår at blive manipuleret af en følelsesladet dokumentar.
  • undefinedDR's torturbilleder fra Syrien var et falsum - Artikel af Rasmus Dam Nielsen og Jesper Friis i politiken.dk, d. 17. maj 2011. Underrubrik: Dramatiske billeder vist i TV-Avisen i aftes var gamle billeder fra Irak.
  • undefinedInformation citerede afdøde kilder - Artikel af Jacob Elkær i politiken.dk, d. 18. maj. 2011. Underrubrik: En tidligere medarbejder citerede i 2009 afdøde kilder. Ekspert råder avisen til at kulegrave sagen.
  • undefinedBritisk journalist erkender fusk - Artikel af Anita Brask Rasmussen i information.dk, d. 20. september 2011. Manchet: The Independents stjerneklummist Johann Hari, der også har skrevet i Information, har fiflet med interviewcitater og beskrevet sine kritikere som antisemitter og alkoholikere på deres Wikipedia-opslag. I en offentlig undskyldning forklarer han det med mangelfuld uddannelse.
  • undefinedFupkilde driller Berlingskes Nyhedsbureau - Artikel af Jakob Albrecht og Emil Ellesøe Ditzel i journalisten.dk, d. 20. april 2012. Manchet: Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og Journalisten.dk har modtaget en hoverende email fra én, der hævder at være "Svend Strüver"- den falske kilde, der reporterede fra tsunamien i Indonesien i sidste uge. Han skriver, at BNB skulle have været bedre til at fakta-tjekke.
  • undefinedDerfor ruller sagen om fyret sportsjournalist - Artikel af Marie Ravn Nielsen på dr.dk, d. 9. dec. 2015. Underrubrik: Sagen om de opdigtede kildenavne i den fyrede Michael Qureshis artikler trækker tråde til et hollandsk medieselskab.
  • undefinedKendt dansk journalist taget for plagiat igen: Nu fyrer store medier hende - Artikel af Morten Toft i bt.dk, d. ons d. 16. dec. 2015. Manchet: Annegrethe Rasmussen, der blandt andet har været korrespondent i USA, er blevet taget for plagiat, og derfor stopper Altinget og Fagbladet Journalisten nu samarbejdet med hende.
    Den fyrede journalist tager til genmæle i bl.a. denne artikel fra d. 18. dec.: undefinedKendt dansk journalist fyret tre gange på et døgn: Nu giver hun svar på kritikken.
  • undefinedFake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er - Artikel af Rasmus Kerrn-Jespersen i mm.dk, d. 1. januar 2018. Manchet: Begrebet ‘falske nyheder’ eller ‘fake news’ fylder meget i den offentlige debat, men meget tyder på, at misinformation i det danske mediebillede – ikke mindst på de sociale medier – i højere grad skyldes kommerciel journalistik og underholdning. I sidste del af artiklen nævnes flere konkrete eksempler på misinformation.
  • undefinedGoogle-søgning kan spænde ben for elever - Artikel af Pernille Mainz og Marie Nissen i politiken.dk, d. 11. nov. 2019. Underrubrik: Google giver elever det, de har søgt på i forvejen. Det bliver man åndeligt doven af, siger forsker. Google: Vi er vores ansvar bevidst.

Nej til plagiat

  • stopplagiat.nu/ - En vejledning for studerende om plagiering. Lavet i samarbejde med danske forskningsbiblioteker og undervisere fra Syddansk, København og Aarhus Universitet.

Til toppen

Glossary

Refleksion

Refleksion betyder 'overvejelse'

Antologien til dansk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK 2021 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-2-5 | Kontakt